Organisationspsykologi og Organisationsdiagnostik Konference
Zoom konference om Organisationspsykologi og diagnostik med Kristian S. Nielsen, Einar B. Baldursson og Henrik Brandt.
Tidspunkt
11.12.2020 kl. 09.00 - 13.00
Beskrivelse
Forskere i organisatoriske udfordringer Henrik Brandt og Kristian S. Nielsen holder i samarbejde med Lektor i Arbejds- og Organisationspsykologi Einar B. Baldursson en konference hvor de fremlægger nye perspektiver på psykologiske organisationsundersøgelser i nutidens meget komplekse virksomheder.
Konferencen vil have sit omdrejningspunkt i organisationsdiagnostik som bud på en ny og aktuel tilgangsmåde til moderne organisationsforståelse. Vi vil præsentere hvordan vi anvendte denne metode i et nyligt forskningsprojekt, hvor der var fokus på hvordan en række forskellige udfordringer vanskeliggjorde et stort anlagt udviklingsprojekt i en nordjysk organisation.
Planen for oplæg er som følger:
- Einar B. Baldursson indleder med et oplæg om moderne organisationsforståelse og præmisserne for en diagnostisk forståelse.
- Kristian S. Nielsen præsenterer hvad organisationsdiagnostik er, hvordan det har udviklet sig og hvordan man kan anvende det på moderne, komplekse og agile organisationer.
- Henrik Brandt vil vise hvordan vi anvendte organisatorisk diagnostik i vores forskningsprojekt, hvilke indsigter det gav og hvordan virksomheden anvendte disse.
Denne konference er planlagt i samarbejde med vidensgruppen SNOW (Social Neuropsychological Organisational Work) med henblik på at fremlægge noget af den nyeste viden i forhold til organisatoriske undersøgelser, som kan komme til gode for både forskere, organisationer, ledere og konsulenter.
Link til Zoom
Program
Kl. 09.00-09.10 - Velkomst og introduktion
Kl. 09.10-09.55 - Oplæg ved Einar B. Baldursson om moderne organisationsforståelse
Kl. 09.55 -10.05 - Pause
kl. 10.05-11.15- Oplæg ved Kristian Stampe Nielsen om organisationsdiagnostik
Kl. 11.15-11.30 - Pause
Kl. 11.30-12.30 - Oplæg ved Henrik Brandt om anvendt og forskningsbaseret organisationsdiagnostik
kl. 12.30-13.00 - Afrunding
Arrangør
Kristian Stampe Nielsen
Adresse
Zoom Konference