AAU logo
Byg bro mellem byggeriets parter – Tværfaglige samarbejdsmodeller i byggeriet (Aalborg)

Byg bro mellem byggeriets parter – Tværfaglige samarbejdsmodeller i byggeriet (Aalborg)

SBi inviterer branchens forskellige parter til dialogkonferencer med fokus på, hvordan det tværfaglige samarbejde i byggeriet kan styrkes gennem bedre udveksling af viden i hele byggekæden. Her kan du tilmelde dig og se programmet for dialogkonferencen i Aalborg 30. august 2018.

Tidspunkt

30.08.2018 kl. 09.00 - 30.08.2018 kl. 16.00

Beskrivelse

Komplekse byggesager kræver mange slags specialistviden. Konsekvensen er tværfaglighed med dertilhørende muligheder for at finde fælles løsninger, men også en risiko for at tale forbi hinanden!

En lang række spørgsmål trænger sig på:

  • Hvad sker der, når forskellige fag mødes og søger at forene viden og erfaring – har de en fælles forståelse af ord og begreber?
  • Hvilke udfordringer opstår der i det tværfaglige møde og samarbejde?
  • Hvad sker der, når forskningsbaseret viden skal inddrages i rutiner og erfaring, som praksis har opbygget gennem mange år? Imødekommer forskningsbaseret viden overhovedet de behov, som praksis har? Eller er mange af de ressourcer, der investeres i forskning for en del spildt? Kan praksis anvende forskningsresultaterne?
  • Hvor kommer slutbrugerne ind? Kan behov og erfaringer fra slutbrugere inddrages på det rigtige tidspunkt?

Kort sagt – hvilken viden er relevant for den reflekterende praktiker? Og – videre – er der brug for at udvikle nye samarbejdsformer for at opnå bedre resultater?

Besvarelse af disse spørgsmål forventes at optimere udnyttelse af byggeriets vidensbank. Det kræver dog en fokuseret indsats i hele udviklingskæden fra forskning til slutbruger og er en opgave, der må løftes af forskere, praktikere og brugere i fællesskab.

Derfor tager SBi nu initiativ til at afholde tre dialogkonferencer om tværfaglighed i byggeriet med sundhedsbyggeri som omdrejningspunkt.

Invitationen henvender sig til arkitekter, ingeniører, bygherrer, kommuner, regioner, samt fagprofessionelle og slutbrugere, gerne fra sundhedsbyggeriet, men ikke nødvendigvis. Derudover inviteres forskere, der skaber viden til byggeriet.

Dialogkonferencerne afholdes 30. august i Aalborg, 11. oktober i Aarhus og 8. november i København. Op til 50 personer kan deltage. Vi forholder os dog retten til at sammensætte grupperne, så forskellige professionelle tilgange er repræsenteret.

SKRIV DIN EGEN ADGANGSBILLET

Det er gratis at deltage i konferencen, men der kræves en "adgangsbillet" i form af en kortfattet tekst, hvor indsender ud fra egne erfaringer skriver om muligheder og udfordringer i tværfagligt samarbejde. Ligeledes er vi interesseret i eventuelle forslag til, hvordan dialog og samarbejde mellem forskning og praksis kan styrkes. Der forventes ikke lange gennemarbejdede tekster. Skriv gerne i note- eller stikordsform, fra otte til tyve linjer. Besvarelserne vil blive anvendt i planlægning og tilrettelægning af konferencerne. Enkelte deltagere vil blive bedt om at uddybe deres synspunkter på konferencen - selvfølgelig efter forudgående aftale om længde samt mod et mindre honorar.

Dialogkonferencerne er støttet økonomisk af Uddannelses- og Forskningsministeriets Udlodningsmidler 2017.

 

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig

 

Program for dialogkonferenceN 30. august i Aalborg

8.30

Registrering og kaffe

9.00

Velkomst 
Dorte Stigaard, Innovationsdirektør, Aalborg Universitet

9.15

Introduktion til dagen og emnet
Lone Sigbrand, Seniorkonsulent, SBi, Aalborg Universitet København

9.30

Supporting cooperation between university and practice
Stephen Dobson, Senior Research Fellow in the International Centre for Transformational Entrepreneurship (ICTE), Coventry University

Through interviews with key stakeholders, this lecture explores inter- and transdisciplinarity in an urban context.  By considering structural, institutional and cultural barriers, the study explores the perspectives from urban research actors with experience working across academia and practice. Performing interdisciplinarity is described as a significant challenge, often requiring creativity and improvisation to achieve in reality. 

10.15 Tværfaglig udvikling af viden

Sabina Holstein, ark maa, Bygherrerådgiver, Roskilde Kommune

En beretning fra en kommunal bygherre, om hvordan et validt beslutningsgrundlag sikrer meningsfyldt fremdrift og kvalitet i byggeprojekter med mange og ofte modsatrettede hensyn og aktører. Om at forstå hvad der er væsentligt, at prioritere og inkludere parterne i beslutningsgrundlaget.
 
Fordelen som kommunal bygherre er, at man som reflekterende praktiker har mulighed for at få en tæt kontakt med drift og vedligeholdspersonale, daglige brugere, såvel som med forvaltningerne. Denne viden om tidligere erfaringer og praksis, suppleret med anvisninger og forskningsbaseret viden og publikationer, repræsenterer den aktuelt bedste viden til rådighed. Dette vidensflow kan bruges som et beslutningsgrundlag der understøtter navigationen i komplekse situationer, f.eks. programmeringen, hvor rammerne for opgaven og løsningen af den, ofte udvikles sideløbende.

10.45

Pause

11.00 Deltageroplæg
 
11.45

Workshop ved borde

12.30

Opsamling
12.45

Frokost

13.45

Viden skaber vi sammen
Inge Mette Kirkeby, Seniorforsker SBi, Aalborg Universitet København

Behovet for tværfaglighed vokser, for jo dybere vi specialiserer os, jo større vil behovet være for at få supplerende viden fra andre ekspertiser. Tværfaglighed handler netop om at kunne lære af hinanden og samarbejde på tværs af faglige forskelle. Oplægget handler om behovet for og udfordringen at ”flytte viden” mellem forskellige fag og fagpersoner.

Imidlertid indeholder titlen også en lille finte. For ind imellem kommer det måske en smule ubelejligt, når andre fagligheder ser en opgave ud fra netop deres perspektiv og foreslår anderledes løsningsmuligheder, end ens egen fagtradition kommer op med – viden kommer lidt på tværs. 

14.15 Paneldebat
 
15.00

Pause 

15.15

Workshop i nye grupper

15.45

Opsamling og afslutning

16.00

Tak for i dag

 

Stephen Dobson 
Supporting cooperation between university and practice

Through interviews with key stakeholders, this lecture explores inter- and transdisciplinarity in an urban context.  By considering structural, institutional and cultural barriers, the study explores the perspectives from urban research actors with experience working across academia and practice. Performing interdisciplinarity is described as a significant challenge, often requiring creativity and improvisation to achieve in reality. 

 

Sabina Holstein
Tværfaglig udvikling af viden – om at være brobygger 

En beretning fra en kommunal bygherre, om hvordan et validt beslutningsgrundlag sikrer meningsfyldt fremdrift og kvalitet i byggeprojekter med mange og ofte modsatrettede hensyn og aktører. Om at forstå hvad der er væsentligt, at prioritere og inkludere parterne i beslutningsgrundlaget.
 
Fordelen som kommunal bygherre er, at man som reflekterende praktiker har mulighed for at få en tæt kontakt med drift og vedligeholdspersonale, daglige brugere, såvel som med forvaltningerne. Denne viden om tidligere erfaringer og praksis, suppleret med anvisninger og forskningsbaseret viden og publikationer, repræsenterer den aktuelt bedste viden til rådighed. Dette vidensflow kan bruges som et beslutningsgrundlag der understøtter navigationen i komplekse situationer, f.eks. programmeringen, hvor rammerne for opgaven og løsningen af den, ofte udvikles sideløbende.
 
Sabina Holstein er arkitekt, cand. arch. fra Kunstakademiets Arkitektskole, byggeøkonom MDB, og certificeret bæredygtighedsleder, DK-GBC. Ansat ved Roskilde Kommune som bygherrerådgiver siden 2008. 
Arbejdsopgaver: Projektleder og bygherre ved udbud og opførelse af kommunale bygninger, (pt. 10.000m2 plejecenter) samt diverse analyseopgaver af den kommunale bygningsmasse. 

 

Inge Mette Kirkeby
Viden på tværs

Behovet for tværfaglighed vokser, for jo dybere vi specialiserer os, jo større vil behovet være for at få supplerende viden fra andre ekspertiser. Tværfaglighed handler netop om at kunne lære af hinanden og samarbejde på tværs af faglige forskelle. Oplægget handler om behovet for og udfordringen at ”flytte viden” mellem forskellige fag og fagpersoner.

Imidlertid indeholder titlen også en lille finte. For ind imellem kommer det måske en smule ubelejligt, når andre fagligheder ser en opgave ud fra netop deres perspektiv og foreslår anderledes løsningsmuligheder, end ens egen fagtradition kommer op med – viden kommer lidt på tværs. 

Inge Mette Kirkeby er arkitekt maa, ph.d., teknologie doktor, seniorforsker på SBi, AAU. En del af hendes forskning handler om at undersøge og at sætte ord på, hvilke former for viden praktikere anvender, når de løser en planlægnings- eller byggeopgave. Hendes forskning viser, at der er behov for at finde nye samarbejdsformer mellem forskning og praksis, hvis vi vil være sikre på, at ny forskningsbaseret viden anvendes fuldt ud. Et eksempel på samarbejde mellem forskning og praksis er projektet Fremtidens universitet – skitserende programanalyse, hvor forskere og praktikere gik sammen om at udvikle et katalog med muligheder for at udvikle fremtidens universitet


Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig

Pris

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Arrangør

SBi, Aalborg Universitet København

Adresse

Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, 9100 Aalborg

Mere information

https://kursus.sbi.dk/Pages/SBiOfflineCourseEnrollment.aspx?Course=47

Gå til arrangementslisten

Alle arrangementer

Se listen