AAU logo

Studieservice

Transportrabat

Indhold på siden

  • Ungdomskort
  • Kilometerpenge

ungdomskort

Studerende på videregående uddannelser og ungdomsuddannelser kan søge om et Ungdomskort, der giver rabat til offentlig transport.

Du kan rejse ubegrænset mellem din bopæl og uddannelsesstedet. Derudover kan du også rejse ubegrænset i hele dit eget takstområde, samt få rabat til at rejse i andre takstområder, samt på tværs af takstområder.

---

OBS! Nu kan der igen søges UNGDOMSKORT

Det er nu igen muligt at søge om ungdomskort. Hvis du mod forventning ikke kan se dine uddannelsesoplysninger i systemet, så ring eller send en mail til SU-kontoret. Vær opmærksom på, at der er en leveringstid på ungdomskort på ca. 14 dage, så ungdomskortet skal bestilles d. 15. august for at være klar til studiestart.

---

Videregående Uddannelse:

Du kan få et Ungdomskort, hvis du er indskrevet på en SU-berettiget uddannelse. 

Hvis du er i praktik, læser sidefag eller har undervisning andre steder end på Aalborg Universitet, og det ligger udenfor dit eget takstområde, har du også mulighed for at få Ungdomskort til dette. Du skal søge om det på ungdomskort.dk. Du skal efterfølgende sende en mail til SU-kontoret, og vedlægge dokumentation fra dit studie på, at studieforløbet udenfor dit eget takstområde er en del af din uddannelse her på Aalborg Universitet. Det kan f.eks. være kopi af praktikaftale, forhåndsgodkendelse eller lign.

Kilometerpenge

Hvornår kan man søge om kilometerpenge?

  • Hvis man ikke har adgang til offentlig transport
  • Hvis man har forøget rejsetid på 2 timer
  • Hvis man har en ventetid på 2 timer i forhold til kørsel i bil

Hvordan søger man om kilometerpenge?

Du søger via et skema, som findes på ungdomskort.dk

Skemaet skal sendes i en mail til SU-kontoret. Vedhæft dokumentation i form af en rejse- og ruteplan fra. f.eks. rejseplanen.dk og krak.dk