AAU logo

Studieplanlægning

Planlæg dit studieforløb

Undervejs i din studietid kommer du til at skulle træffe mange valg. De fleste universitetsuddannelser uddanner nemlig ikke til én bestemt profession. Derfor bliver måden, du vælger at vinkle din uddannelse på, vigtig. Dine interesser kan også ændre sig mange gange gennem din studietid, og netop derfor giver det mening at stoppe op undervejs og reflektere over, hvad der er vigtigt for netop dig.

For at planlægge dit studieforløb bedst muligt er det en god idé, at du:

  1. Sætter dig ind i din studieordning - opnår faglig indsigt
  2. Finder ud af, hvordan du arbejder bedst
  3. Sætter mål for dig selv
     

Prøv øvelsen "Hvad er vigtigt for dig i dit studieliv". Den kan give dig gode overvejelser om dit studieforløb.

HVAD ER VIGTIGT FOR DIG

1. styr på studieordningen - opnå faglig indsigt

Som studerende skal du lære dit fags historie, teorier, redskaber og metoder at kende, og du skal kunne anvende dem. Hvis du sætter dig godt ind i studieordningen på dit studie, ved du, hvad der kræves af dig rent fagligt.

Kravene er bl.a. beskrevet som læringsmål, som dækker både en indholds- og formidlingsside. Indholdssiden er oftest udtrykt i forhold til viden, færdigheder og kompetencer:

  • Viden består bl.a. af kendskab til dit fags historie, skoler, teorier, redskaber og metoder.
  • Færdigheder drejer sig om at kunne anvende dit fags redskaber og metoder til at analysere dit fags genstande med.
  • Kompetencer drejer sig bl.a. om at kunne tilrettelægge, styre, gennemføre og evaluere en proces. Formidlingssiden udtrykker den måde og det niveau, som du skal formidle på (beskrive, fremstille, dokumentere, demonstrere osv.).

Læringsmålet udgør bedømmelseskriterierne ved de enkelte eksamener, så det er vigtigt, at du kender dem. Herudover fremgår det af studieordningen, hvilke prøveformer (mundtlig, skriftlig mv.), hvilke bedømmelsesformer (7-skalaen, bestået/ikke-bestået mv.) samt hvilke censurformer (ekstern censur, intern censur mv.) der gælder hvornår på studiet.

2. Find din arbejdsform

En vigtig forudsætning for at planlægge dit studie er, at du lærer den bedst mulige arbejdsform for dig at kende. Det kan tage lidt tid at finde ud af, hvordan du arbejder bedst, men måske kan følgende spørgsmål hjælpe dig på vej. Se også ”Styr på tiden”.

Stil dig selv afklarende spørgsmål for at finde ud af, hvordan du arbejder bedst:

  • Hvornår på dagen læser/skriver jeg bedst? Læser du bedst om formiddagen, kan det være hensigtsmæssigt at læse svært tilgængeligt stof på dette tidspunkt.
  • Læser/skriver jeg bedst, hvis jeg sidder alene eller sammen med andre?
  • Læser/skriver jeg bedst, hvis jeg sidder hjemme eller fx på biblioteket?
  • Hvor lang tid ad gangen kan jeg læse/skrive? – hvis det er fagligt tungt stof, fagligt let stof mv. Kan du læse fagligt tungt stof i ca. ½ time ad gangen, skal du naturligvis ikke planlægge at skulle læse 300 sider i træk.
  • Er jeg god til at motivere mig selv, eller har jeg brug for at indgå aftaler med andre for at komme i gang?
  • Går jeg i gang med at læse/skrive, hvis jeg har 5-10 minutter til rådighed? Eller 20 min.? Eller skal jeg have mindst ½ time? Og hvorfor?
  • Hvor mange timers søvn har jeg brug for?
  • Hvor mange timer dagligt/ugentligt/månedligt vil/kan jeg bruge på mine studier?
  • Hvor mange timer dagligt/ugentligt/månedligt vil/kan jeg bruge på mine fritidsaktiviteter (venner/veninder, sport, familie mv.)?
  • Hvilke overspringshandlinger griber jeg typisk til?

De fleste mennesker kan ikke læse koncentreret mere end en lille times tid, så lad være med at presse dig selv til at læse flere timer i træk. Sørg for at overholde de aftaler, du laver med dig selv. Nogle mennesker kan bedst læse efter tid, andre efter sider. Brug et kvarters tid hver dag på at evaluere din indsats, så du ved, hvor du skal starte dagen efter. 

3. Sæt mål for dig selv

Undervejs i studierne vil der være mange ting, du gerne vil, og som konkurrerer om din tid. Det kan være særlige fagområder, eksamenslæsning og det sociale fællesskab. Derfor er det en rigtig god idé, hvis du tidligt på studiet sætter dig nogle mål. På den måde hjælper du dig selv til at strukturere din tid, så der kommer balance i studietiden.

Mål er forskellige fra person til person, så vær opmærksom på at mærke efter, hvad netop dine mål med studiet er.
 

Det er vigtigt, at målene er:

  • Specifikke og helt konkret formulerede, så du har mulighed for at ”måle”, om du har nået dem eller ej.
  • Tilpas ambitiøse og attraktive for dig, så du får lyst til at følge dem.
  • Realistiske og har en tidshorisont. Mål styrer handlinger, hvis man vel at mærke følger dem. Sørg for at skrive alt ind i kalenderen, dan dig et overblik over dagen, følg op på dine planer og mål og revidér eventuelt.
     

Nogle eksempler på mål:

  • Jeg vil sige noget til hver undervisningslektion, så til hver gang har jeg forberedt et spørgsmål, som jeg finder interessant at stille til underviseren.
  • Jeg vil opnå karakteren 7 eller derover i videnskabsteori.
  • Jeg vil læse litteratur, som ikke er del af pensum, for at udvide min faglige horisont.
  • Jeg vil hver dag afsætte en halv time til sport eller kultur.

Typisk vil dine mål ændre sig fra semester til semester.
 

Skriv mål og tanker ned

Målene skal du formulere på skrift. F.eks. i en lille bog, som du også kan bruge til at notere andre ting fra studiet. Prøv eksempelvis at skrive ned, hvordan du oplever undervisningen, hvad du finder let og svært, og hvad du undrer dig over. Du kan også nedfælde egne succeser og refleksioner over din egen måde at være studerende på – hvilke vaner har du, er der vaner, du gerne vil ændre osv. Bogen vil være nyttig for dig at tage frem, efterhånden som studietiden skrider frem, fordi den kan gøre dig mere bevidst om dine studievaner.