AAU logo

Studerende fortæller om projektsamarbejde med erhvervslivet

Praktik i Kina

Praktik i Kina

"Jeg har altid drømt om at tage en kandidat i udlandet. Det kunne jeg med Sino Danish Center, der er et samarbejde mellem Danske Universiteter og universitetet i Beijing. Her valgte jeg at tage i praktik i en lille kinesisk landsby, hvor ingen snakker engelsk, og hvor forholdene er primitive. Det har givet mig stor øvelse i at tage initiativ og jeg har fået nogle unikke kompetencer, som jeg ikke kunne få andre steder." 

Nicklas Panzio, Innovative Management

Læs mere om praktik i Kina

Virksomhed fortæller om samarbejde med studerende

Virksomhed fortæller om samarbejde med studerende

”Danfoss har gennem en lang årrække lagt stor vægt på samarbejde med studerende fra AAU, bl.a. gennem praktik og projektsamarbejde. Vi er rigtig glade for at samarbejde med studerende, da vi får meget ud af det fagligt, og det er en god måde at skabe en forbindelse til vores mulige kommende ansatte, hvilket er vigtigt for os.”

Allan Eriksen, Senior HR-Consultant, Danfoss

Projektsamarbejde med ShiftControl

Projektsamarbejde med ShiftControl

”At arbejde sammen med folk fra den virkelige verden, sådan som jeg prøvede det på 3. semester med firmaet ShiftControl, er klart et spændende indspark til projektarbejdet. Det giver nogle udfordringer, da virksomheder ofte har en mere praktisk og konkret tilgang til de problemer, som man arbejder med på universitetet.”

Emil Kjæhr, Medialogi

Projektsamarbejde med AaB

Projektsamarbejde med AaB

”På mit 5. semester skrev jeg projekt i samarbejde med AaB. AaB var faktisk interesserede i, at vi tilføjede brugbare ændringer i virksomheden. Samarbejdet var utroligt givende, og vi oplevede, at vi rent faktisk kunne gå hen og gøre en positiv forskel i en professionel virksomhed.”

Anders Andersen, Sprog og International Virksomhedskommunikation

Projektsamarbejde med Nordjyllands Trafikselskab

Projektsamarbejde med Nordjyllands Trafikselskab

”På 7. semester arbejdede vi sammen med Nordjyllands Trafikselskab om et af deres koncepter: Oplevelsesbusser. Her lavede vi et idékatalog og fik mulighed for at udføre en af idéerne: En lattercoach i bussen for at "gøre turen hyggeligere, sjovere eller bare anderledes”.”
Anne Tværsig Olesen

Anne Tværsig Olesen, Language and International Studies, English & Kommunikation

Virksomhed fortæller om samarbejde med studerende

Virksomhed fortæller om samarbejde med studerende

"Samarbejde mellem små virksomheder med 1-5 medarbejdere og studerende finder jeg spændende, da der her virkelig er noget at hente for begge parter.

De studerende kan gøre en stor forskel for små virksomheder, der måske for første gang har en akademiker inden for dørene.

Også for de studerende er der noget positivt at hente; de får berøring med en lille virksomhed og et førstehåndsindtryk af, hvordan det er at drive virksomhed.”

Erik Rauff, direktør for Business Park Nord A/S

Virksomhed fortæller om besøg af studerende

Virksomhed fortæller om besøg af studerende

”Da vi havde besøg af AAU’s studerende, fik vi en enestående mulighed for at præsentere os som en alsidig og moderne virksomhed, som rummer flere faglige kompetenceområder, end man lige skulle tro.

Vi rekrutterer såvel økonomer, kommunikationsfolk som jurister og miljøingeniører, og vi vil gerne gøre en dyd ud af at indlede frugtbart samarbejde med mulige fremtidige medarbejdere – allerede mens de studerer. Så får begge parter chancen for at se hinanden an, og samtidig kan eventuelle barrierer og fordomme rystes af.

Kim Kastrupsen, HR-chef, DLBR (Dansk Landbrugsrådgivning)

Praktik hos Vestas

Praktik hos Vestas

”På 9. semester var vi i praktik hos Vestas, hvor vi arbejdede som fuldgyldige medlemmer af en projektgruppe. Vi har lært meget gennem praktikken af teknisk natur, men også noget om arbejdsgangen i erhvervslivet. Vi mener, det tætte samarbejde med Vestas har rustet os til at stå stærkere, når vi skal ud og søge job.”

Kristian Gregersen og Peter Koldkjær, Elektronik og IT