AAU logo
I tvivl om valg af uddannelse?

I tvivl om valg af uddannelse?

Spændende og vigtige overvejelser - for lidt tid. Måske er det den situation, du oplever at stå i lige nu, hvor fristen for at søge om optagelse i kvote 1 den 5. juli kl. 12 nærmer sig og du stadig ikke har valgt, hvilken bacheloruddannelse du vil søge ind på.

Lagt online: 01.06.2016

sådan kan du træffe dit valg

Heldigvis er der mange veje til et kvalificeret valg og du kan stadig nå at indhente relevant information om videregående uddannelser og ikke mindst stille dig selv de afgørende spørgsmål, så du får et solidt grundlag at vælge ud fra.

Studievejledningen på Aalborg Universitet har udarbejdet en miniguide til dig, der er i tvivl om valg af uddannelse. Her kan du f.eks. læse om Aalborg Universitets studievejledere, der står til rådighed for at vejlede dig om deres egen uddannelse. Eller hvad med at udarbejde en tjekliste, så du sikrer at du får svar på de spørgsmål, der er relevante for dig?

læs mere om aau's miniguide til valg af uddannelse

Også på Uddannelsesguiden (ug.dk) er der inspiration at hente. Uddannelsesguiden dækker alle videregående uddannelser i Danmark og på sitet kan du bl.a. finde Studievælgeren - et værktøj, som gennem seks faser guider dig gennem en række overvejelser og valg, der gerne skulle ende med, at du er mere afklaret om dine ønsker og valg.

læs mere om valg af uddannelse på ug.dk