AAU logo

Surveying, Planning and Land Management, MSc in Technology

Surveying and Mapping (Opmåling og kortlægning)

Surveying and Mapping (Opmåling og kortlægning)

Specialiseringen i Surveying and Mapping (Opmåling og kortlægning) er for dig, der er interesseret i metoder og teknologier til opmåling og/eller kortlægning af objekter på eller tæt ved jordens overflade.

På denne specialisering får du teoretisk og praktisk viden om brug af positionerings- og kortlægningsteknologier, og du bliver i stand til at analysere og løse komplekse opmålings- og kortlægningsopgaver.

Surveying, Geoinformatics or land management (1. semester)

På 1. semester får du gennem projektarbejde og kurser indsigt i specifikke forvaltningsmæssige, økonomiske og juridiske udfordringer ved fast ejendom og dets anvendelse. Du bliver i stand til at analysere, vurdere og rådgive om problemer relateret til ejendomsudvikling samt arealforvaltning. Du arbejder primært med den enkelte ejendom, og hvordan konkrete teorier og metoder inden for geoinformation kan anvendes til at analysere og diskutere relevante reguleringsmæssige muligheder og begrænsninger i forhold til fast ejendom.

Udover det overordnede semesterprojekt, følger du kurser i Regulering af fast ejendom (Property Regulation), Arealforvaltning (Managing the Use of Land) og Moderne metoder til tilvejebringelse af geodata (Modern Data Acquisition Methods).

 

Positioning and Mapping (2. semester)

2. semester handler om problemrelateret positionering og kortlægning samt sensor- og dataintegration. Kortlægning bygger sjældent på en enkel teknologi. Sensor- og dataintegration omhandler derfor sammensætning af data fra diverse positioneringsteknologier og/eller sammensætning af flere positioneringsteknologier (for eksempel sammensætning af GPS modtager og digitalt kamera).

Kurserne på 2. semester omhandler blandt andet statistiske koncepter og data fusion, kortlægningsteknologier, remote sensing samt diverse teorier til sammensætning af den indsamlede data. Ligesom på første semester arbejder du i projektarbejdet med både teoretiske og praktiske problemstillinger.

Projektarbejdet kan for eksempel omhandle:

  • Sammenligning og vurdering af kortlægningsteknologier/metoder (for eksempel fotogrammetri og laserscanning)
  • Kortlægning/modellering af topografi udfra 3D punktsky fra laserscanner monteret i fly
  • Positionering/orientering af digitalt kamera ved hjælp af GPS og hældningssensorer

 

Professional development (3. semester)

På 3. semester har du mulighed for:

  1. at skrive et projekt inden for 1. og eller 2. semesters tema. Dette projektorienterede forløb kan også gennemføres i et virksomhedsophold i en relevant privat eller offentlig virksomhed, hvor den studerende dermed får kendskab til, hvordan fagene udøves i praksis.
  2. at følge 1. semester på en anden specialisering inden for kandidatuddannelsen i Surveying, Planning and Land Management.
  3. at tage på et relevant studieophold på et andet dansk eller udenlandsk universitet, hvor fagene svarer til 'projekt semesteret på AAU.
  4. at lave såkaldt et ”langt afgangsprojekt”, dvs. at man vælger at skrive afgangsprojektet (specialet) over to semestre i stedet for et.

Kandidatspeciale - 4. semester

På 4. semester – som er kursusfrit – udarbejder du et afgangsspeciale inden for et selvvalgt emne. Afgangsprojektet er ”kronen på værket”, og tager helt overordnet sigte på at dokumentere dine professionelle akademiske kompetencer.

Mød Jesper, der er uddannet landinspektør

INTERNATIONAL ORIENTERET UDDANNELSE PÅ AAU AALBORG

Specialiseringen i Surveying and Mapping foregår på Aalborg Universitets campus i Aalborg. Der er tale om en internationalt orienteret uddannelse, og af hensyn til det internationale miljø foregår undervisningen derfor på engelsk.