AAU logo

Oplevelsesdesign

Job & karriere

Job & karriere

Digital oplevelsesdesigner, projektleder, UX designer, udviklingskonsulent, marketingkoordinator, natur- og kulturformidler, email marketing manager, kommunikationsmedarbejder, professional business analyst... Det er alt sammen eksempler på titler, som kandidater fra oplevelsesdesign kan bryste sig af efter endt uddannelse. Størstedelen arbejder inden for digital kommunikation og marketing, typisk indenfor handel og undervisning. Kandidater er typisk ansat i Region Nordjylland, men også i region midtjylland og Hovedstaden.

Typiske arbejdsområder

Når du kommer ud på arbejdsmarkedet med en kandidatuddannelse i Oplevelsesdesign, har du mulighed for at indgå i en række forskellige jobs og løse mange forskellige typer opgaver. Det afhænger først og fremmest af, hvad dine interesser er, og hvad du har valgt at fordybe dig i undervejs i uddannelsen, eksempelvis gennem dit praktikforløb og i dit kandidatspeciale. Herunder kan du se 5 arbejdsområder for en cand.it. i oplevelsesdesign:

Digital kommunikation / marketing: social media management, multichannel marketing, digitale oplevelser, e-handel, informationsarkitektur m.v. Her kan du bidrage til virksomhedens digitale udtryk og værdiskabende formidling.

Produkt- og serviceudvikling: user experience design (UX), usability, design thinking, gamification, konceptudvikling m.v. Her kan du bidrage til den gode kundeoplevelse og værdiskabelse i udvikling af produkter, processer og services.

Softwareudvikling: app- og webudvikling. Her kan du bidrage til konstruktion og systemudvikling i alle faser af udviklingsprocessen.

Forretningsudvikling: it-implementering, it-strategi, forretningsanalyse, digitalisering, projektledelse, enterprise architecture m.v. Her kan du bidrage til gevinstrealisering med tanke på både kunden/borgeren og forretningen.

Undervisning (it-didaktisk design): design og udvikling af digitale læringsforløb, udnyttelse af it i undervisningsforløb, konceptudvikling, FabLabs m.v. Her kan du bidragertil nye læringsformer og læringsstile gennem anvendelse af it-teknologiske redskaber.

Typiske virksomheder

Du kan eksempelvis blive ansat som virksomheds- eller evalueringskonsulent i virksomheder, kulturinstitutioner, organisationer eller kommuner, som ønsker at implementere digitalt oplevelsesdesign. Du kan også blive projektleder på design- og produktionsprocesser i forbindelse med frembringelse af digitale oplevelsesprodukter. Med en Kandidatuddannelse i oplevelsesdesign vil du med andre ord kunne indgå i virksomheder og organisationer på et ledende niveau og her iværksætte, udvikle, formidle og implementere digitale oplevelsesprodukter, og du vil være i stand til selv at kunne fungere som iværksætter inden for oplevelsesøkonomien.

Herunder ser du den procentvise fordeling på brancher for en kandidat i oplevelsesdesign:

Cand.it. i oplevelsesdesign - Brancher

EKSEMPLER PÅ ARBEJDSGIVERE / VIRKSOMHEDER SOM HAR ELLER HAR HAFT KANDIDATER FRA OPLEVELSESDESIGN ANSAT

  • Berner
  • Bunker 43
  • Business Aalborg
  • Byens Film Akademi
  • Clienti
  • Combine
  • compell
  • CSC
  • DanDomain
  • Elgiganten
  • Frederikshavn Handelsskole
  • Fredrikshavn Kommune
  • Frivilligcenter Næstved
  • Hjørring Kommune
  • Message A/S
  • Nordiske Medier
  • Nordjyllands Trafikselskab
  • Peytz & Co
  • Region Midtjylland
  • Restaurant Møllehuset
  • Schneider Electric
  • Sofar Sounds
  • Solarflex
  • Sportigan
  • Tankegang
  • Telenor
  • TimePlan A/S
  • UCN
  • Visiolink

 

 

Karrierevejledning på AAU

AAU Karriere kan vejlede dig om karrieremuligheder og erhvervskontakt under studiet. Få bl.a. vejledning om:

  • Ansøgning og CV
  • Praktik og studiejob
  • Dine personlige kompetencer
  • Arbejdsmarkedet og brancher
  • A-kasser og fagforeninger
     

LÆS MERE OM PÅ AAU Karriere's HJEMMESIDE