AAU logo

Operations and Management Engineering, civilingeniør

Operations and Management Engineering, civilingeniør

Operations and Management Engineering, civilingeniør

Har du et ønske om at arbejde som leder i en stor internationalt orienteret virksomhed? Og har du samtidig stor interesse for de tekniske elementer, der får en virksomhed til at fungere? Så er civilingeniøruddannelsen i Operations and Management Engineering (Værdikæder og Teknisk Ledelse) noget for dig.

”DET SPÆNDENDE VED DENNE UDDANNELSE ER FØRST OG FREMMEST KOMBINATIONEN AF TEORIFAG MED FORELÆSNINGER OG ØVELSER SAMT PROJEKTFAG, HVOR BÅDE KENDTE OG NYE TEORIER OG METODER ANVENDES TIL AT LØSE PROBLEMSTILLINGER FOR ORGANISATIONER”

Casper Selmer Frandsen, studerende

Den stigende fragmentering af virksomhedernes værdikæder skaber nye udfordringer i forbindelse med styring og ledelse af virksomhedens globale værdi- og forsyningskæder. Med denne uddannelse bliver du klædt på til at arbejde i spændingsfeltet mellem det teknologiske og det forretningsmæssige i globalt orienterede teknologi-, produktions- og servicevirksomheder.

Operations and Management Engineering er en 2-årig, engelsksproget kandidatuddannelse, der læses på AAU København. Udgangspunktet for uddannelsen er at analysere og forstå virksomheder, og finde frem til de problemer og udfordringer, som virksomhederne kæmper med. Uddannelsen giver dig desuden en ingeniørmæssig forståelsesramme for ledelsesmæssige udfordringer, og du får kompetencer til at arbejde med udvikling af virksomhedens forsyningskæder ud fra et teknologibaseret, globalt og systemisk perspektiv. Ved hjælp af ingeniørværktøjer som simulering og modellering lærer du at analysere og udvikle virksomheders forsyningssystemer og værdikæder, og du lærer at arbejde med innovativ implementering af de nyeste teknologier. Uddannelsen giver dig indsigt i virksomhedens processer forbundet med udvikling og produktion af produkter og services, og hvordan disse processer kan analyseres og optimeres fra et strategisk, taktisk og operationelt niveau i organisationen.

Uddannelsen udbydes internationalt og al undervisning og litteratur er på engelsk. Det betyder, at du kommer til at færdes i et internationalt studiemiljø med studerende fra hele verden.

Du opnår både teoretisk viden og praktisk erfaring om bl.a. ledelse og organisatorisk forandring på baggrund af forelæsninger, gruppearbejde og problemorienteret projektarbejde. Dit projekt skriver du sammen med medstuderende i mindre grupper (typisk 5-6 personer), hvor I altid samarbejder med en virksomhed eller organisation om en virkelighedsnær problemstilling. På 1. og 2. semester tæller projektarbejdet halvdelen af din tid, og det knytter kurserne sammen med virkeligheden, fordi projektet tager teori og gør det til praksis. Du har herved mulighed for direkte at skabe værdi for de virksomheder, du samarbejder med.

”AT LÆSE PÅ EN KANDIDATUDDANNELSE MED STUDERENDE FRA FORSKELLIGE BACHELORUDDANNELSER ER EN KLAR STYRKE I GRUPPEPROJEKTERNE, DA HVERT GRUPPEMEDLEM KAN BIDRAGE MED INDIVIDUELLE TEORETISKE OG PRAKTISKE ERFARINGER”

Casper Selmer Frandsen, studerende

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, ligesom det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.


Se brochure om kandidatuddannelsen i Operations and Management Engineering (pdf):


Som færdiguddannet civilingeniør i Operations and Management Engineering har du en bred teoretisk viden baseret på den nyeste internationale forskning, og du har gjort dig dine egne praktiske erfaringer. Du er i stand til selvstændigt at vurdere hvilke teorier, metoder, værktøjer osv. gør sig gældende i de givne problemstillinger, du kommer i kontakt med. Samtidig kan du analysere komplekse problemstillinger, og på den baggrund kan du designe og implementere kreative og innovative løsninger. Disse kompetencer giver dig en attraktiv profil i både ind- og udland.

Som udgangspunkt får civilingeniører fra denne uddannelse typisk et af disse tre typer job:

  • Konsulenter i større konsulenthuse, hvor de analyserer, vejleder, og løser firmaer inden for tekniske, og organisatoriske problemstillinger
  •  Interne konsulenter og specialister i større virksomheder – fx global process developer, som kan være med til at udvikle globale værdi- og forsyningskæder eller supply chain coordinator, som kan udvikle forsyningskæder
  • Ledere fx supply chain manager og projektledere - du kan arbejde med, hvordan forretningsprocesser og værdikæder bliver optimeret, fx hvordan indkøb effektiviseres, hvordan virksomheden optimerer samarbejdet med sine leverandører eller hvordan off-shoring af aktiviteter til fx Indien og Kina foregår på en optimal måde


LÆS MERE OM FAGLIGT INDHOLD PÅ OPERATIONS AND MANAGEMENT ENGINEERING

testimonials


SOM STUDERENDE PÅ AAU MØDER DU …

PROBLEMBASERET LÆRING (PBL)

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke undervisningsform problembaseret læring (PBL). Arbejdsformen er værdsat og efterspurgt af såvel erhvervslivet som de studerende. I det problemorienterede projektarbejde er du i stor udstrækning selv med til at definere de problemstillinger, du arbejder med inden for de faglige rammer. Læs mere om PBL.

TEAMWORK

De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for, gennem samarbejde og arbejdsdeling, at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og har større mulighed for at føle dig hjemme på universitetet. Læs mere om teamwork som arbejdsform.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det betyder, at du som studerende kommer til at arbejde med virkelige problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Dermed får du allerede, mens du studerer, mulighed for at få en erhvervsrettet og praktisk vinkel på dine akademiske kompetencer.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. Læs mere om undervisningen på AAU.

STUDIEBYEN København

Aalborg Universitet København (AAU CPH) er en del af Aalborg Universitet og ligger i Københavns Sydhavn tæt på hovedstadens centrum. Som studerende på AAU CPH har du derfor rig mulighed for at benytte dig af byens mange bolig-, kultur- og fritidstilbud. Aalborg Universitet København er en forholdsvis ny campus med et innovativt studie- og læringsmiljø, internationalt fokus og tæt samarbejde med virksomheder, hvoraf flere holder til direkte på campus. Samlet er ca. 3.700 studerende tilknyttet AAU CPH's mange spændende bachelor- og kandidatuddannelser inden for humaniora, de tekniske- og naturvidenskabelige fag samt samfundsvidenskab. Læs mere om at leve som studerende i København.


SØG OPTAGELSE PÅ OPERATIONS AND MANAGEMENT ENGINEERING

Du får viden om

  • Strategisk planlægning og ledelse
  • Globalisering og ledelse af globale værdikæder
  • Business intelligens og måling af global performance
  • Planlægning og ledelse af teknologiske og organisatoriske forandringer

Fakta om uddannelsen

Sprog

Engelsk

By

Adgangskrav

Se Studieordningen