AAU logo

Medialogy

Interaction

Interaction

Specialiseringen i Interaction fokuserer på design og implementering af nye brugergrænseflader (user interfaces – UI) såsom naturlige, multimodale, hjælpende, automatiserede (robot), fysiske, haptiske eller anvendelige brugergrænseflader i forskellige kontekster. Du kan fx komme til at arbejde med interaktion med mobiltelefoner via kropssprog, hvor du laver genkendelse og modellering af interaktive hardware eller software prototyper såsom robotter, droner, museumsinstallationer og virtuelle avatars som supplement til det traditionelle setup med mus, tastatur, joystick og skærm. At designe interaktioner handler om en forståelse for og udvikling af hvordan input skal resultere i feedback til brugeren. 

projekteksempler fra specialiseringen i interaction

Projekt førte til videnskabelig artikel

I 2015 undersøgte en gruppe 7. semesterstuderende effektiviteten af forskellige navigationstegn til vejvisning og objektlokalisering i virtuelle miljøer. De studerendes undersøgelser baserede sig på principper og teorier inden for navigation og vejvisning, og de undersøgte fire eksempler: ingen hjælp, et kort, et minikort eller meget hjælp. Undersøgelserne tog udgangspunkt i testpersonernes evne til at navigere og finde frem til genstande så hurtigt som muligt. Resultaterne viste, at ingen hjælp gjorde deltagerne desorienterede og ude af stand til at fuldføre opgaven, og således var der stor forskel på ingen hjælp og meget hjælp ift. den brugte tid, fundne genstande og distancen. Der var dog stort set ingen forskel af statistisk betydning mellem et kort, et minikort eller meget hjælp, selvom visse indikatorer pegede på, at meget hjælp-versionen gav de bedste resultater. De studerende observerede derfor, at det, at man har et kort, som man må studere, før opgaven løses, eller at man har et minikort med sig gennem opgaven gjorde, at testpersonerne var bedre til at huske ruten under selve opgaven. En artikel er blevet indsendt til tidsskriftet ”Transactions on Creative Technologies” på baggrund af det gode projekt.

Virtuelt system til rehabilitering af hjerneskadede

Et 8. semesterprojekt fra 2016 handlede om design og udvikling af et Virtual Reality Training System (VRTS), hvor de studerende undersøgte dets indvirkning på Acquired Brain Injury (ABI)-patienter (patienter, som ikke er født hjerneskadede, men er blevet det senere i livet), som var i rehabilitering. Rehabiliteringsprocessen fokuserer på bevægelsesfunktioner i skuldre, arme, håndled og hænder samt det kognitive. Undersøgelsen blev foretaget med patienter og behandlere fra NeuroRehab-rehabiliteringscenter på Sydvestjysk Sygehus i Grindsted. Set-uppet bestod af et håndsporingsapparat (Leap Motion Controller), et hovedmonteret display (Oculus Rift Development Kit 2), en desktop computer samt et specialfremstillet 3D opgavesimulatorspil.  Spillet simulerede et virtuelt køkken, som var en virtuel gengivelse af det fysiske køkken, som NeuroRehab bruger til daglig i træningen Activities of Daily Living (ADL). I det virtuelle køkken kan patienterne udføre opgaver fra ADL såsom at lave kaffe, sætte varer på plads, skære og riste brød, tørre bordet af og skrive en indkøbsseddel. Testperioden løb over fire uger, hvor patienterne og behandlerne skulle bruge systemet mindst tre gange om ugen. De studerende anvendte forskellige metoder til brugervenlighedstest af systemet; the System Usability Scale (SUS), retningslinjer for rehabilitering, deltagerinvolveret design samt fokusgrupper. De studerende er nu i samarbejde med et firma ved at undersøge kommercialiseringsmulighederne for deres VRTS.

Virksomhedsophold udløste job

I efteråret 2015 var to studerende på virksomhedsophold hos Trifork A/S, hvor de var en del af et stort projekt sammen med ni udviklere. Projektet, som hed EV3 Programmer, handlede om et grafisk miljø til LEGO MINDSTORMS EV3, som er en del af desktop-applikationen LEGO MINDSTORMS EV3 Home Edition. De to studerende arbejdede med design og udvikling af en Andriod-version, der matchede applikationens billedside og funktioner. Nogle af de vigtigste ting, som de studerende lærte, var: at forstå alle de udviklingstrin, der skal til for at stå med et færdigt produkt i hånden; at forstå den afprøvningsproces, som et produkt skal igennem, før det kan leveres; at bruge Agile-metoder i et stort team; og at bruge avancerede softwareudviklingsteknikker. På grund af et rigtig godt forløb hos virksomheden blev begge studerende tilbudt job som softwareudviklere hos Trifork A/S, som stod og ventede på dem, da de blev færdige med deres uddannelse i sommeren 2016.

eksempel på speciale: telehealth-system til KOL-patienter

I 2016 arbejdede en gruppe specialestuderende med et telehealth-system til KOL-patienter. Patienterne leverer subjektiv og objektiv data over tid til deres læge, som samtidig monitorerer disse data kontinuerligt. Dette har en indvirkning på patienternes behov og bekymringer - et emne, som ikke var behandlet ret meget i litteraturen. De studerende foretog en analyse af interviews med seks KOL-patienter med det formål at forbedre forståelsen for brugerbehov og bekymringer i brugen af de nyeste telehealth-løsninger. Selvom patienterne generelt føler sig trygge, imødekommer systemet på mange områder ikke deres behov, fx på grund af vanskeligheder med at vurdere troværdigheden af subjektive målinger og manglende support til overvejelser og opfølgninger. Interviews, håndbøger og designfeedback med patienter gav de studerende basis for at redesigne systemet, så det understøttede dataindsamling og refleksion. Resultaterne fra en to-ugers prøveperiode med fem KOL-patienter viste, at det redesignede system understøttede en ud af to typer patienter ift. at føle sig bedre informeret og opmærksom på deres helbredsstatus, hvilket gav dem mere motivation i hverdagen samt modet til at sætte mål for forbedring af deres helbred.

Andre specialiseringsmuligheder