AAU logo

Matematik, Kandidat

Matematik

Matematik

At arbejde med matematik er at forstå og udvikle matematikken. Matematik fungerer som et sprog til at bearbejde og kommunikere de mange ting, som bedst formuleres med det matematiske sprog. Det er sådan, matematikere hele tiden videreudvikler og laver nye matematiske værktøjer til 'værktøjskassen', som står til rådighed for matematikkens brugere.

”JEG HAR LAVET PROJEKTER OM BAYENESISKE NETVÆRK OG DERES ANVENDELSE TIL DNA-IDENTIFIKATION, STATISTISKE MODELLER FOR VEJRDATA OG RENT TEORETISKE PROJEKTER HVOR JEG HAR HAFT MULIGHED FOR AT DYKKE NED I MATEMATIKKENS DETALJER”

Ege Rubak, tidligere studerende, nu ph.d. ved AAU

OM UDDANNELSEN

Matematikken spiller en central rolle som det fælles sprog for naturvidenskaberne, hvor matematiske begreber og metoder bruges til at formulere, modellere og behandle de problemstillinger, man ønsker at belyse.

Det er eksempelvis umuligt at forestille sig, at man kan arbejde med så uhåndgribelige størrelser, som man arbejder med i nanovidenskab uden de matematiske redskaber til at formulere, beregne og udvikle teorier.

På Matematik-uddannelsen tager vi højde for disse mange sider af matematikken. Du skal lære at bruge matematikken til at systematisere, abstrahere og analysere problemer uden for matematikken og til at løse matematiske problemstillinger. Du vil derfor møde matematiske discipliner af både teoretisk og praktisk natur.



Vi anvender forskellige undervisningsformer, blandt andet projektarbejdet, hvor du sammen med gruppefæller skal håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger fra erhvervslivet eller det omkringliggende samfund.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, ligesom det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.

læs mere om fagligt indhold på matematik


Se brochure om matematik-uddannelserne på AAU (pdf):


TESTIMONIALS


Matematik i det moderne samfund

Matematiske fag er i rivende udvikling, og de spiller en helt central rolle i moderne samfund.

  • Når du bruger dit dankort på nettet, har matematikken været med til at sikre, at andre ikke får fat i vigtige oplysninger. Når du afspiller en DVD, har matematikken bidraget med metoder, som gør, at du kan se filmen i fejlfri kvalitet, selvom der er ridser og fejl på din DVD
  • Når du tænder GPS’en i en smartphone, ligger der avancerede matematiske metoder bag, at man kan bestemme positionen med få meters nøjagtighed
  • Når medicinalindustrien og lægevidenskaben i dag er i stand til at bestemme årsag til udviklingen af bestemte sygdomme og vurdere effekten af forskellige behandlingsmetoder, er det baseret på en indsamling af enorme datamængder
  • Selv med moderne superhurtige computere ville det være umuligt at analysere så store datamængder uden avancerede matematiske og statistiske metoder
  • Når effekten af en rentestigning eller en boligpakke skal bestemmes, ligger der matematiske metoder bag
  • Når en virksomhed skal udnytte sine ressourcer bedst muligt og planlægge arbejdet, er det matematiske metoder, der ligger til grund. Ofte er disse metoder udviklet af en matematik-økonom eller en anden matematiker
  • Når politiet sammenligner DNA-profiler fra et offer og en mistænkt, så ligger der avancerede matematiske og statistiske metoder bag
  • Når biologer undersøger årsagerne til den ekstremt høje biodiversitet i tropiske regnskove, er det nødvendigt med komplekse statistiske modeller for samspillet mellem træarter og deres omgivelser

I alle disse eksempler er tale om moderne, cutting-edge matematik, der får vores verden til at fungere!

”NOGET AF DE BEDSTE ER DE AHA-ØJEBLIKKE, HVOR ALT DET, MAN HAR ARBEJDET MED GENNEM LÆNGERE TID, PLUDSELIG FALDER PÅ PLADS, OG DET HELE GIVER MENING”

RENÉ B. CHRISTENSEN, STUDERENDE


Mød en tidligere studerende

 

FAQ

Q: Er det hårdt arbejde at læse Matematik?
A: Ja, der er ingen tvivl om, at man skal lægge en del kræfter i sin uddannelse.

Q: Skal man være et matematik-geni på de gymnasiale uddannelser for at kunne læse Matematik på universitetet?
A: Nej, det skal man ikke. Et pejlemærke kan måske være, at man skal ligge på mindst et 7-tal og have potentialet for at komme op på et 10-tal.

Q: Er der et godt studiemiljø?
A: Ja. De studerende har gode fysiske faciliteter; f.eks. eget grupperum og egen ”kaffestue”, der danner rammen om de studerendes sociale liv. Dertil kommer, at det matematiske institut ikke er voldsomt stort, hvilket betyder, at der ikke er langt mellem studerende og undervisere.

Q: Er det muligt at få studierelevant arbejde under uddannelsen?
A: Ja. Efter et par år på uddannelsen er der mange, der vælger at tage et job som hjælpelærer for yngre studerende. Man lærer selv meget af sådan et arbejde, og det giver en pæn løn.

Følg med på AAU's matematikblog

Mød AAU Matematik på Facebook

SOM STUDERENDE PÅ AAU MØDER DU …

PROBLEMBASERET LÆRING (PBL)

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke undervisningsform problembaseret læring (PBL). Arbejdsformen er værdsat og efterspurgt af såvel erhvervslivet som de studerende. I det problemorienterede projektarbejde er du i stor udstrækning selv med til at definere de problemstillinger, du arbejder med inden for de faglige rammer. Læs mere om PBL.

TEAMWORK

De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for, gennem samarbejde og arbejdsdeling, at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og har større mulighed for at føle dig hjemme på universitetet. Læs mere om teamwork som arbejdsform.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det betyder, at du som studerende kommer til at arbejde med virkelige problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Dermed får du allerede, mens du studerer, mulighed for at få en erhvervsrettet og praktisk vinkel på dine akademiske kompetencer.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. 

STUDIEBYEN AALBORG

Som studieby har Aalborg mange fordele. Byen er Danmarks fjerde største by, og hele 20% af kommunens indbyggere er studerende. Byen har meget at byde på inden for kultur, sport og fritid, men samtidig har den alligevel en overskuelig størrelse og et trygt miljø. Det er nemt at finde en god studiebolig i Aalborg sammenlignet med andre større universitetsbyer. Læs mere om at leve som studerende i Aalborg.

SØG OPTAGELSE PÅ MATEMATIK

Du får viden om

  • Matematisk analyse - diskret matematik - algebra
  • Sandsynlighedsregning og statistik
  • Gymnasielærer i matematik

Fakta om uddannelsen

By

Adgangskrav

Se Studieordningen

Se relaterede uddannelser inden for