AAU logo

Management in the Building Industry, civilingeniør

Fagligt indhold

Fagligt indhold

”DET PROBLEMORIENTEREDE PROJEKTARBEJDE I SAMARBEJDE MED FORSKELLIGE VIRKSOMHEDER ER LÆRERIGT OG MOTIVERENDE”

Damir Kandic, studerende

På civilingeniøruddannelsen i Management in the Building Industry (Byggeledelse) får du en helhedsorienteret og dybdegående forståelse for de processer et byggeri gennemgår.

Du lærer om de forskellige faser i et byggeri, som en bygningsingeniør kan være involveret i. Du lærer om både de tekniske aspekter og de mere administrative opgaver som organisation, projektledelse, arbejdsmiljø, logistik og informationsteknologi, der alle er essentielle kompetencer i et byggeri. Desuden får du lederkompetencer, fordi du får indsigt i opbygning af et ledelsessystem, som skal tilpasses i forhold til opgavens art og de eksisterende omstændigheder.

Du arbejder med fx:

  • Projektering og udførelse af bygningskonstruktioner - bl.a. rammebetingelser, tidsplaner og tidsforbrug
  • Projektledelse - planlægning, strategi, økonomistyring, ledelse, organisation og samarbejde
  • Ledelsessystemer i byggeriets virksomheder
  • Udvikling af avancerede kvalitets- og projektstyringssystemer
  • Informationsteknologi og bygningsmodellering

”PÅ KANDIDATUDDANNELSEN FÅR MAN EN ENESTÅENDE MULIGHED FOR AT KOMME TÆT PÅ VIRKSOMHEDER OG KIGGE DEM OVER SKULDEREN”

Ebbe Lind Kristensen, tidligere studerende

Uddannelsen er engelsksproget og veksler mellem kurser og projektarbejde. Der er mulighed for tæt samarbejde med erhvervslivet igennem dine projekter, hvor du og din gruppe arbejder med aktuelle udfordringer inden for byggeledelse.

På 1.-2. semester bruger I halvdelen af jeres studietid på kurserne og den anden halvdel på projektarbejde. Alle jeres projekter tager udgangspunkt i komplekse og ofte tværfaglige problemstillinger fra den virkelige verden, som giver jer mulighed for at tænke i helt nye løsninger og metoder.

Der er tradition for, at 3. semester tilbringes i en virksomhed, hvor du er med til at løse de daglige opgaver og ser hvilke elementer, der skal håndteres i en byggeproces. Dit afgangsprojekt, specialet, skrives på 4. semester.

”UNDER ARBEJDET HAR JEG HAFT RIG MULIGHED FOR AT BRUGE DEN VIDEN, JEG FIK PÅ AAU, BL.A. NÅR JEG ARBEJDER MED DYBDEGÅENDE TIDSPLANLÆGNING OG VURDERING AF FORSKELLIGE RISICI VED FORSKELLIGE ARBEJDER”

Thomas Dahl, tidligere studerende, nu byggeleder hos Rambøll

1. SEMESTER: PROJEKTET I FOKUS

Udgangspunktet på 1. semester er et projekt om fx et bygværk under planlægning eller opførelse. Projektarbejdet kan også tage sit udgangspunkt i fx en ordre til en byggeplads fra en limtræs- eller betonelementfabrik.

Projektgruppen analyserer de opgaver, som de enkelte interessenter (arkitekter, projekterende ingeniører, entreprenører, leverandører, ejeren og brugerne) udfører og deres indbyrdes samarbejde. På basis af de problemer, som afdækkes gennem analysen, udvikles forslag til et eller flere systemer til styring af projektet eller ordren. Til dette formål kan det fx undersøges, i hvilken grad anvendelse af IT-systemer kan understøtte projektstyringen, planlægningen og arbejdsgangen. Systemet kan endvidere begrænses til blot at omfatte enkelte projektledelsesopgaver som fx styring af tid, budget, ressourcer eller kvalitet af det pågældende projekt eller ordren.

PROJEKT

  • Project Management and Production in Construction (15 ECTS)

KURSER

  • Management of the Construction Process (5 ECTS)
  • Framework of Construction (5 ECTS)
  • Development of Project and Quality Management Systems (5 ECTS)

EKSEMPLER PÅ PROJEKTEMNER PÅ 1. SEMESTER

  • Risikostyring og -vurdering af virksomhed
  • Anvendelse af Last Planner System til effektivisering af byggeprocessen
  • Problematikker omhandlende vigtigheden i at have en fælles vision for virksomhed
  • Kvalitetshåndtering og -vurdering af virksomhed

2. SEMESTER: BYGGEVIRKSOMHEDEN I FOKUS

Byggebranchen rummer en række meget forskelligartede virksomheder såsom rådgivende ingeniørvirksomheder, entreprenørvirksomheder og komponentproducenter. Disse virksomheder er karakteriseret ved konstant at være aktive i flere bygge- eller anlægsprojekter. En sådan virksomhed er i centrum for projektarbejdet på kandidatuddannelsens 2. semester.

Der skal opbygges et velfungerende og helhedsorienteret ledelsessystem for en virksomhed baseret på grundige analyser af, hvordan de eksisterende systemer fungerer. Dette kan både indbefatte de tekniske, økonomiske, sociale og organisatoriske systemer. Der skal udvikles strategiplaner for eventuelle forandringsprocesser og ligeledes gøres rede for, hvordan de nye systemer skal indføres i virksomheden. Ligesom på 1. semester er der igen mulighed for at anvende informationsteknologi til opbygningen af det nye ledelsessystem.

PROJEKT

Vælg ét emne

  • Management of Construction Industry Companies (15 ECTS)
  • Management of Construction Industry Facilities Management Companies (15 ECTS)

KURSER

  • Information Technology and Building Modelling (5 ECTS)
  • Development of Advanced Project and Quality Management Systems (5 ECTS)
  • Strategy and Performance Measurements (5 ECTS)

EKSEMPLER PÅ PROJEKTEMNER PÅ 2. SEMESTER

  • Performance measurement – hvordan opnår man sine mål i virksomheden?
  • Ledelsessystemer i byggeriets virksomheder
  • Udvikling og implementering af strategiske målsætninger i virksomhed

3. SEMESTER: INNOVATION I BYGGERIET

På 3. semester får du mulighed for selv at tilrettelægge dit uddannelsesforløb. Her kan du vælge at følge et sædvanligt semesterforløb med fokus på innovation i byggevirksomheder. På baggrund af konkrete virksomhedsanalyser udarbejdes forslag til innovative tiltag som eksempelvis nye samarbejdsformer mellem byggevirksomheden og byggerierts øvrige parter.

Som en anden mulighed vælger mange studerende at anvende 3. semester til et virksomhedsophold (projektorienteret forløb) hos en virksomhed i byggebranchen. I denne periode indgår du som studerende i det daglige arbejde med at lede en byggesag i Danmark eller udlandet eller med den daglige ledelse i virksomheden. Der udarbejdes rapporter, som rummer beskrivelser og analyser af arbejdet.

Andre muligheder er selv at sammensætte semesterforløbet med kurser fra andre uddannelser, eller du kan tage et studieophold på et andet universitet. Endelig kan du vælge at anvende 3. semester som første halvdel af tiden til udarbejdelse af et langt afgangsprojekt, der så færdiggøres på 4. semester.


4. SEMESTER: specialet

Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde: specialet. Opgaven er at løse et problem inden for fagområdet gennem selvstændigt arbejde – som oftest i samarbejde med en virksomhed. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, man finder spændende og gerne vil arbejde videre med. I specialet får du mulighed for at kombinere al den viden og alle de færdigheder, du har tilegnet dig i løbet af uddannelsen. Projektgrupperne er små (1-3 personer), hvilket minder om arbejdssituationen, man møder i industrien.

Kandidatspecialet kan indeholde nye emner eller være en forlængelse af projektarbejdet på nogle af de foregående semestre. Normalt vil det tage udgangspunkt i en problemstilling i byggesektoren og udarbejdes derfor som oftest i tæt samarbejde med erhvervslivet.

speciale

  • Emne efter eget valg (30 ECTS)

EKSEMPLER PÅ specialeEMNER

  • Lederskabelse i entreprenørbranchen
  • Effektivisering af byggeprocessen visualiseret ved spillet Plan Byg
  • Anvendelse af Partnering til effektivisering af byggeprocessen
  • Videnledelse i byggebranchen - håndtering af byggefaglig viden og erfaring
  • Værdibaseret samarbejde i projektorganisationer
  • Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT?
  • Risikostyring for developere i byggebranchen

MERE INFO OM management in the building industry?

Hvis du ønsker mere indgående viden om det faglige indhold på kandidatuddannelsen, har du flere muligheder for at finde yderligere information:

LÆS OM dine MULIGHEDer FOR VIRKSOMHEDS- OG UDLANDSOPHOLD

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde