AAU logo

Innovative Communication Technologies and Entrepreneurship, civilingeniør

Virksomheds- og udlandsophold

Virksomheds- og udlandsophold

Uddannelsen samarbejder med førende virksomheder inden for området, b.la. Nokia, Motorola, Terma, Litepoint, Sonofon samt Dansk Industri (ITEK), hvilket giver gode kontakter og mulighed for spændende projekter i samarbejde med virksomheder,

Udlandsophold er endnu en mulighed, der ligger lige for, især da uddannelsen indgår i det globale uddannelsesprogram ved Center for TeleInFrastruktur (CTIF) på AAU. Centeret har hovedsæde i Aalborg og omfatter derudover afdelinger i København, Rom, Kolkata (Indien) og Yokosuka (Japan).

Erfaringer fra udlandet er med til at give job

Hvis du vælger at tage på udlandsophold som en del af din uddannelse til civilingeniør, får du en stor fordel, når du skal søge job. Erhvervslivet efterlyser folk med internationale erfaringer særligt på ingeniørområdet, og derfor sætter AAU fokus på netop udlandsophold. Vi vil gerne være med til at give dig den bedst mulige ballast, når du skal søge job som færdiguddannet, og undersøgelser viser, at med et udlandsophold i bagagen, kommer man foran i køen til de bedste jobs.

Vi står parat til at hjælpe dig, så du finder det bedst mulige sted for dig og din uddannelse. Aalborg Universitet samarbejder med en række universiteter rundt omkring i hele verden, og vi har særdeles gode kontakter til erhvervslivet, både hvad angår studenterprojekter og praktik.

Læs mere om virksomhedspraktik og udlandsophold

Vil du på udlandsophold?

Vil du på udlandsophold?

Aalborg Universitets Internationale Kontor har mange års erfaring med at sende AAU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet, og du har mulighed for at søge AAU-legater via kontoret.
 

Læs mere om udlandsophold