AAU logo

Information Architecture

Fagligt indhold

Fagligt indhold

Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur er problembaseret, og du arbejder derfor ud fra både en teoretisk og praktisk tilgang, der har et menneskecentreret og teknologisk perspektiv. Du bliver bekendt med discipliner som retorik, kommunikation, informationsøkologi og brugercentreret design for bedre at kunne forstå og arbejde med brugerne. Du lærer om content management systemer (CMS), søgeteknologier og systemudvikling, informationsstyring, mediestrategier og projektledelse for at kunne planlægge, udvikle og implementere informationsarkitektur i en multimodal kontekst.

Uddannelsens indhold Informationsarkitektur – den generelle linje

 

7. semester: Information Architecture, Rhetoric and Persuasive Design

7. semester  omfatter:

  • et projektmodul i “Information Architecture, Rhetoric and Persuasive Design ”
  • et studiefagsmodul i "Web Technology and Databases"
  • et valgfag

8. semester: Information Architecture and Organisations

8. semester omfatter:

  • et studiefagsmodul i "Design Tools"
  • et studiefagsmodul i “Design of Information Architecture”
  • et projektmodul i "Information Architecture in Organisations"
  • et valgfag

9. semester: Information Architecture in Practice

9. semester omfatter:

  • et projektmodul i “Information Architecture in a Project-oriented Course”

10. semester: kandidatspeciale

På 10. Semester skal du skrive speciale om et emne, som du vælger inden for uddannelsens rammer.

 

Modulerne

Information Architecture, Rhetoric, and Persuasive Design

Modulet introducerer dig til centrale aspekter i Informationsarkitektur, herunder eksperimentelle, retoriske og persuasive designprincipper. I løbet af kursusmodulet kommer du til at deltage i foredrag og diskussioner om informationsarkitektur, vidensorganisering, retorik, persuasivt design og oplevelsesdesign.

Design of Information Architecture

Modulet introducerer dig til design af IKT og IA rettet mod organisatorisk praksis eller anden professionel praksis. Modulet omfatter undervisning inden for følgende områder: systemdesign med særlig vægt på interaktionsdesign, brugerdreven systemudvikling og systemudviklingsmetoder i teori og praksis.

Information Architecture in a Project-oriented Course

Modulet har fokus på at træne dine kompetencer indenfor brugerdrevet design af indhold og struktur i alle slags informationssystemer - uanset medier - med særligt fokus på at kombinere forskellige kulturelle koder og modaliteter. Du gennemfører tre designforløb af tre til fire ugers varighed efterfulgt af en uge til refleksion. I hver tænkepause udarbejder du en refleksionsrapport. Se også praktik.

Research Methodology

På modulet lærer du at planlægge store og komplekse forskningsundersøgelser selvstændigt og på grundlag af informationsarkitektur. Der lægges vægt på din uafhængige identifikation og beskrivelse af forskningsobjektet og på dine overvejelser om forskellige metodiske tilgange til implementeringen af forskningsundersøgelsen, herunder kvantitative og kvalitative metoder.

Valgmoduler på 7. og 8. semester

Du kan vælge valgfag udbudt af Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier eller ansøge studienævnet om lov til at erstatte det ene eller begge af de valgfrie moduler med valgfag, der tilbydes af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller af andre universiteter.

Se KDMs udbud af valfag

Speciale

Specialet kan være enten teoretisk, metodisk eller analytisk orienteret, eller det kan være rettet mod praktiske og konstruktive IKT-løsninger på grundlag af teori og metode.

Modulet indeholder en række specialeseminarer. Derudover tilbydes du faglig specialevejledning.

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde