AAU logo

Global Systems Design, cand.tech.

Autonomous Systems, civilingeniør

Autonomous Systems, civilingeniør

Teknologi bruges konstant til at automatisere og digitalisere vores samfund, hvilket har forårsaget ændringer i de grundlæggende principper inden for mange sektorer. For at kunne følge med udviklingen og bevare deres konkurrencedygtighed må virksomheder og organisationer både optimere deres effektivitet og være fleksible. I praksis er dette en stor udfordring fordi produkter, forretnings- og produktionssystemer i dag er komplekse og derfor er langsomme til at tilpasse sig ændringer og nye opgaver. Den seneste udvikling inden for kunstig intelligens, sensorer, optimering, informationsteknologi og systemudvikling har heldigvis gjort det nemme at løse dette problem, fordi systemerne kan gøres autonome. Teknologierne gør det muligt at omstrukturere eller opgradere systemerne baseret på realtids-data og beregningsmodeller, der afspejler eller replikerer den fysiske virkelighed og de arbejdsprocesser som finder sted.

”JEG UDVIKLEDE EN SÆRLIG INTERESSE FOR ROBOTTEKNOLOGI, HERUNDER INDUSTRIROBOTTER OG AUTOMATISERING, MENS JEG UDARBEJDEDE MIN BACHELOROPGAVE I SAMARBEJDE MED AAU”

Luiza Bucur, studerende

Store grupper af intelligente robotter, der samarbejder i produktionsvirksomheder, avancerede logistiksystemer i stil med det som Amazon benytter, fragtskibe uden besætning, intelligente elnet og flere intelligente produkter til hjemmet, der kan kommunikere med hinanden. Disse er alle eksempler på, hvad vi kalder autonome systemer.

Autonome systemer skal kunne udvise intelligent adfærd, hårdførhed og tilpasningsevne i forhold til konstante ændringer i deres omgivelser samtidig med at minimal menneskelig involvering skal være nødvendig i forbindelse med drift. Sikkerhed og pålidelighed er desuden to faktorer der har stor betydning for om systemet er en succes eller ej.

Civilingeniøruddannelsen i Autonomous Systems (Autonome Systemer) på AAU Cph giver dig mulighed for at arbejde med komplekse produkter og deres produktion ved brug af de seneste tekniske værktøjer og koncepter. Du lærer at analysere, modellere og udvikle intelligente autonome løsninger. Du bliver desuden trænet i at implementere autonome systemer og evaluere deres arbejdspræstation og- værdiskabelse i de relevante industri- og forretningssammenhænge.

Du har desuden mulighed for at fokusere på et specifikt område inden for globalt systemdesign som fx autonome systemer i automation og robotteknologi eller optimeret og autonom drift af logistiksystemer. Dette giver dig en solid faglig profil, som kan benyttes inden for flere områder fra klassisk produktion til service- eller transportsektoren.

”JEG VALGTE AT LÆSE GLOBAL SYSTEMS DESIGN FOR AT FÅ EN BREDERE OG MERE VELFUNDERET FORSTÅELSE AF PROCESSERNE IFT. PRODUKT DESIGN OG SERVICE PROCESSER”

Kenneth Kallesøe, studerende

Autonomous Systems er en toårig kandidatuddannelse, der læses i København. Uddannelsen udbydes internationalt og al undervisning foregår derfor på engelsk.

Igennem hele uddannelsen bliver du opfordret til at arbejde sammen med erhvervslivet gennem projektarbejdet, hvor du og din projektgruppe finder løsninger på virksomhedernes udfordringer. Alle projekterne tager udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv og er tilrettelagt sådan, at I hele tiden udfordres til at tænke kreativt, systematisk og innovativt.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, ligesom det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.

Som færdiguddannet civilingeniør i Autonomous Systems har du relevant praktisk erfaring og du har tilegnet dig stor viden om teori samt numeriske- og tekniske teknikker inden for design og implementering af autonome systemer. Du kan varetage en stilling på et højt fagligt niveau med stort ansvar og du kan håndtere komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingssituationer, der kan kræve professionel problemløsning.

Du kan arbejde med fx:

  • Design, udvikling og implementering af autonome systemer
  • Drift og monitorering samt vedligeholdelse af autonome systemer
  • Forskning i autonome systemer for produktion, logistik og service
  • Effektivisering af pakkeanlæg gennem robotisering af processer
  • Kvalitetssikring og proceskontrol- samt forbedringer i den danske banksektor
  • Udvikling af metoder og beslutningsstøttesystemer for produktionsoptimering
  • Simulering af nye processer for operationer på et sygehus med henblik på at reducere ventetider
  • Lagerstyring for centralt distributionscenter i detailhandlen
  • Optimering af sejlruter og bedre leveringssikkerhed i containershippingindustrien
  • Forbedring af kunderespons og reduktion af klager i et forsikringsselskabs kundeservice
  • Reduktion af udviklingstiden for produkter i den farmaceutiske industri ved data baseret beslutningsmodeller
  • Reduktion af sagsbehandlingstiden i et ministerium

 

Læs mere om fagligt indhold

testimonials


SOM STUDERENDE PÅ AAU MØDER DU …

PROBLEMBASERET LÆRING (PBL)

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke undervisningsform problembaseret læring (PBL). Arbejdsformen er værdsat og efterspurgt af såvel erhvervslivet som de studerende. I det problemorienterede projektarbejde er du i stor udstrækning selv med til at definere de problemstillinger, du arbejder med inden for de faglige rammer. Læs mere om PBL.

TEAMWORK

De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for, gennem samarbejde og arbejdsdeling, at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og har større mulighed for at føle dig hjemme på universitetet. Læs mere om teamwork som arbejdsform.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det betyder, at du som studerende kommer til at arbejde med virkelige problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Dermed får du allerede, mens du studerer, mulighed for at få en erhvervsrettet og praktisk vinkel på dine akademiske kompetencer.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter.

LABORATORIER I VERDENSKLASSE

Laboratorierne på Aalborg Universitet er af højeste standard, og de spiller en vigtig rolle i undervisningen. Du kommer til at arbejde under de bedste laboratorieforhold med adgang til den nyeste teknologi, hvilket er af afgørende betydning for dit udbytte af undervisningen.

sTUDIEBYEN København

Aalborg Universitet København (AAU CPH) er en del af Aalborg Universitet og ligger i Københavns Sydhavn tæt på hovedstadens centrum. Som studerende på AAU CPH har du derfor rig mulighed for at benytte dig af byens mange bolig-, kultur- og fritidstilbud.

AAU CPH er en forholdsvis ny campus med et innovativt studie- og læringsmiljø, internationalt fokus og tæt samarbejde med virksomheder, hvoraf flere holder til direkte på campus.

Samlet er ca. 3.700 studerende tilknyttet AAU CPH's mange spændende bachelor- og kandidatuddannelser inden for humaniora, de tekniske- og naturvidenskabelige fag samt samfundsvidenskab.

Læs mere om at leve som studerende i København.


SØG OPTAGELSE PÅ autonomous systems

Du får viden om

  • Analyse og modellering af specifikke forretningsprocesser
  • Analyse og modellering af produkt-, service- og produktionssystemer

Fakta om uddannelsen

Sprog

Engelsk

By

Adgangskrav

Se Studieordningen