AAU logo

European Studies

China and International Relations

China and International Relations

Du følger først specialiseringen Chinese Area Studies på 1. og 2. semester i Aalborg, mens 3. og 4. semester foregår på University of International Relations i Beijing. Du får en double degree, dvs. eksamensbevis fra både Danmark og Kina. 

Kurser i løbet af andet år på CIR:

  • International Economic System and China’s Development
  • China’s Political System and the Policy-making Process
  • China’s Foreign Policy: Theory and Practice
  • Chinese Traditional Culture and Philosophy
  • Practical Chinese for Non-Chinese Speaking Students

På 4. semester skriver studerende deres speciale. Emnet for specialet skal være relevant for Kina.

Adgangskrav

Du skal søge ind på kandidatuddannelsen i Development and International Relations med specialisering i China and International Relations eller kandidatuddannelsen i Europæiske Studier med specialisering i China and International Relations. Adgangskravet er en gennemført relevant bacheloruddannelse.

En bacheloruddannelse defineres som relevant, hvis den ligger inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Desuden er følgende humanistiske bacheloruddannelser relevante: Historie, Sprog og Internationale Studier (SIS/LISE) samt bacheloruddannelser, hvori indgår mindst 30 ECTS inden for et eller flere af følgende fagområder: Internationale forhold, udviklingsstudier, europæiske studier, international politisk økonomi, områdestudier (fx Kinastudier eller latinamerikanske studier), migrationsstudier, flygtningestudier, kulturstudier, globaliseringsstudier, integrationsstudier, international jura.

Uddannelsen udbydes på engelsk, og der kræves engelsk på B-niveau.

For yderligere oplysninger, se uddannelsestjekker og uddannelsens studieordning.

Studienævnet foretager ikke forhåndsvurdering af adgangsgrundlag. Det betyder, at faglige vurderinger kun foretages i forbindelse med, at der indsendes en konkret ansøgning om optagelse.

Adgangsbegrænsning i 2017

ANTAL STUDIEPLADSER

I 2017 forventes AAU at udbyde:

  • 99 studiepladser på Development and International Relations (Aalborg)
  • 11 studiepladser på Development and International Relations med specialisering i China and International Relations (Aalborg og Beijing)
  • 1 studieplads på European Studies med specialisering i China and International Relations (Aalborg og Beijing)
  • 60 studiepladser på Development and International Relations med specialisering i Global Refugee Studies (København)

VURDERING OG PRIORITERING AF DE KVALIFICEREDE ANSØGERE SKER PÅ BAGGRUND AF FØLGENDE KRITERIER:

  1. Karaktergennemsnit for beståede ECTS-point i den adgangsgivende bacheloruddannelse på ansøgningstidspunktet.
  2. Et motivationsbrev på engelsk (der højst må fylde en side), som indeholder en beskrivelse af følgende pointgivende elementer:
  • Faglig viden inden for fagområder, der er relevante for kandidatuddannelsen, fx opnået via arbejde/frivilligt arbejde for virksomheder, organisationer og institutioner (disse fagområder kan fx være Internationale forhold, udviklingsstudier, europæiske studier, international politisk økonomi, områdestudier (fx Kinastudier eller latinamerikanske studier), migrationsstudier, flygtningestudier, kulturstudier, globaliseringsstudier, integrationsstudier, international jura). Den opnåede faglige viden skal dokumenteres, og dokumentationen skal uploades, fx i form af en udtalelse fra organisationen.
  • Allerede beståede elementer i bacheloruddannelsen ud over de krævede 30 ECTS inden for et eller flere af følgende fagområder: Internationale forhold, udviklingsstudier, europæiske studier, international politisk økonomi, områdestudier (fx Kinastudier eller latinamerikanske studier), migrationsstudier, flygtningestudier, kulturstudier, globaliseringsstudier, integrationsstudier, international jura.