AAU logo

Erhvervsøkonomi, cand.merc.

International Marketing, cand.merc.

Cand.merc. i International Marketing beskæftiger sig med markedsbaseret udvikling af virksomheden. Som studerende lærer du at forstå, hvad der sker i virksomhedens mange relationer udadtil, og du fordyber dig i, hvordan disse analyseres og håndteres. Virksomhederne efterspørger i dag velkvalificerede cand.merc.'ere, der kan medvirke til at løse virksomhedernes opgaver inden for deres markedsrelationer.

Eksempler på jobprofiler er: management trainee som arbejder med salgsplanlægning, marketing og internationale forhold, markedsanalytiker som arbejder med markedsundersøgelser, konkurrentanalyser og identifikation af og opfølgning på internationale projekter.

Uddannelsen er engelsksproget, og undervisningen foregår derfor på engelsk.

1. og 2. semester skal den studerende tilegne sig et grundigt teoretisk og metodisk fundament inden for international marketing. De centrale fagområder omfatter:

  • Globalisering og virksomheders internationalisering i et værdikæde- og strategisk perspektiv
  • E-Business
  • Bundeadfærd og marketing beslutningsmodeller i en international kontekst
  • Kvantitativ international markedsanalyse metoder

3. semester kan du sammensætte fag inden for cand.merc.-uddannelsens faglige område. Ofte vælger de studerende i den forbindelse et studieophold ved et udenlandsk universitet. Du har også mulighed for at tage et praktikophold ved en virksomhed i udlandet eller Danmark, lave et projekt i samarbejde med en dansk virksomhed eller institution, studere på en anden dansk uddannelsesinstitution, skrive et tværfagligt projekt på Aalborg Universitet eller følge relevante kurser fra andre studieretninger på Aalborg Universitet.

4. semester skal du udarbejde et speciale, hvor du demonstrerer, at du behersker det teoretiske og metodiske grundlag for at kunne identificere, analysere og afrapportere en virksomheds eller institutions marketingproblemer. Hvis dit speciale handler om en konkret virksomhed eller institution, skal du desuden kunne drage de nødvendige praktiske implikationer af den gennemførte analyse.

Eksempler på specialetitler:

  • Salget af fødevarer til det tyske GV-marked
  • Marketing Lithuanian and Polish tourism products on the Danish market
  • International industriel marketing: nøglen til øget forståelse af industrielle relationer
  • Danemark - aux francais de tout cæur!: dansk turistmarkedsføring i Frankrig