AAU logo

Chemical Engineering, civilingeniør

Job & karriere

Job & karriere

”JEG HAR TIDLIGERE ARBEJDET I ET SAMARBEJDE MED VESTAS OM EPOXY, OG ARBEJDER NU I ET SAMARBEJDE MED LEGO OM DERES PLASTIK – DET ER SPÆNDENDE VIRKSOMHEDER AT VÆRE EN DEL AF, OG MAN FÅR MANGE AF DEN SLAGS KONTAKTER ALLEREDE UNDER STUDIET”

Line Hansen, studerende 

Som færdiguddannet civilingeniør (cand.polyt.) i Chemical Engineering (Kemiteknik) har du opbygget en stor viden inden for fagområdet på basis af teori, praktisk erfaring og den nyeste internationale forskning. Dette giver dig kompetencer til fx at identificere og analysere problemstillinger inden for kemiteknik og være med til at løse problemerne ved valg af de rigtige teorier, metoder og værktøjer. Samtidig kan du være med til at forske i nye analyse- og løsningsmetoder til fremtiden.

Du kan varetage stillinger med stort ansvar på et højt fagligt niveau.

”GRUPPEARBEJDET ER RIGTIG GODT SOM ERHVERVSFORBEREDENDE UNDERVISNING, FOR EFTER UDDANNELSEN SKAL VI JO ARBEJDE SAMMEN OM LØSNINGERNE I VIRKSOMHEDERNE”

Hülya Ucar, studerende

Du har gode muligheder for at finde et job, der er relevant for netop dig. Du kan finde arbejde hos rådgivende ingeniørvirksomheder, ved kommuner og regioner samt i den private industri – både nationalt og internationalt.

Du kan arbejde med fx:

  • Udvikling af nye materialer til fx medicinsk udstyr
  • Udvikling af katalysatorer til begrænsning af luftforurening
  • Miljøkontrol og analyse
  • Offshoreprocesser
  • Reservoir engineering
  • Rådgivning som arbejdsmiljøkonsulent for plastindustrien
  • Udvikling af computermodeller af processerne på et olieraffinaderi
  • Optimering af enzymfremstilling
  • Kvalitetssikring som kvalitetschef hos en fødevareproducent
  • Drikkevandsforsyning
  • Udvikling af keramiske materialer
  • Biogasproduktion
  • Miljøkontrol og analyse
  • Rådgivning inden for offshoreindustrien
  • Undervisning

”JEG HAR FOR NYLIGT FÆRDIGGJORT EN OPGAVE FOR ET FIRMA, SOM VAR ET STUDIE I AT LAVE LEVETIDSFORLÆNGELSE AF EN OFFSHORE PLATFORM I NORDSØEN. DER FANDTES IKKE NOGLE EGENTLIGE METODER TIL AT LØSE DENNE PROBLEMATIK. DERFOR MÅTTE VI TILEGNE OS NY VIDEN GENNEM RESEARCH OG LØSE OPGAVEN UD FRA DETTE”

Christian Juel Adamsen, tidligere studerende, nu selvstændig og administrerende direktør i virksomheden Juel & Krøyer Aps


læs om optagelse og adgangskrav

Karrierevejledning på AAU

AAU Karriere kan vejlede dig om karrieremuligheder og erhvervskontakt under studiet. Få bl.a. vejledning om:

  • Ansøgning og CV
  • Praktik og studiejob
  • Dine personlige kompetencer
  • Arbejdsmarkedet og brancher
  • A-kasser og fagforeninger
     

LÆS MERE OM PÅ AAU Karriere's HJEMMESIDE