AAU logo

Bolig i Esbjerg

Du har gode muligheder for at finde en studiebolig i Esbjerg, og prisniveauet er lavere end i de fleste andre universitetsbyer i landet. Vær dog opmærksom på, at der kan være ventetid på fx kollegie- og ungdomsboliger.

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER i Esbjerg

Vil du gerne bo i nærheden af andre studerende, når du læser på AAU-Esbjerg, kan du søge en kollegie- eller ungdomsbolig. Begge boligtyper ligger i et prisleje fra ca. 2000-3000 kr., alt efter om det er med delt bad og køkken. Hos Esbjerg Kollegieforening kan du få et overblik over ledige boliger. Sørg for at blive skrevet på ventelisten i god tid inden studiestart.

Læs mere om kollegie- og ungdomsboliger på Esbjerg Kollegieforenings hjemmeside

Studerende fortæller...

Studerende fortæller...

”I Esbjerg får man centralt beliggende boliger til billige penge. Jeg bor på det mest sociale kollegium i Esbjerg, 4. Maj Kollegiet, midt imellem Aalborg Universitet Esbjerg og byen. Der er masser af fællesarrangementer på kollegiet, såsom fællesspisning, volleyball og fredagsbar.”

Alex W. Iversen, Kemi og Bioteknologi

Egen lejlighed i Esbjerg

Vil du helst have din egen lejlighed, kan du melde dig ind i en af Esbjergs boligforeninger. Ventetiden kan godt være lang, så sørg for at blive skrevet på venteliste i god tid.

Hvis lejligheden, du har søgt, ikke er ledig til studiestart på AAU, kan du i mellemtiden bo i en af kollegieforeningens boliger, hvis der er nogen ledige.
 

Læs mere på hjemmesiden esbjergbolig.dk

Privatudlejede boliger

Hvis du ikke kan finde en bolig hos kollegieforeningen eller boligforeningerne, er du måske heldig at finde en privatudlejet bolig. Du kan kigge i Ugeavisen Esbjerg, som indeholder et bredt udvalg af privatudlejede lejligheder og værelser.
 

Læs Ugeavisen Esbjerg online