Spring til indhold

Sport og kultur i Aalborg

Som studerende på Aalborg Universitet (AAU) i Aalborg har du mulighed for at benytte dig af byens mange tilbud indenfor både sport og kultur. Aalborg bugner af sportstilbud indenfor forskellige sportsgrene og du kan finde en masse kulturelle tilbud indenfor musik, teater og kunstudstillinger.

Sport i Aalborg for studerende

Som studerende på Aalborg Universitet (AAU) i Aalborg har du mulighed for at benytte dig af byens mange sportstilbud. Aalborg er et sandt sportsmekka, uanset om du er til traditionelle sportsgrene som fodbold og svømning eller mere eksotiske som budokwai eller kitesurfing.

Få energi til studierne

Når du studerer, tilbringer du en del tid til forelæsninger og gruppemøder. Motion giver dig et sundt afbræk i hverdagen og energi til studierne. I Aalborg kan du dyrke mange sportsgrene indendørs og ude i naturen. Parker, skov og åbent land er inden for rækkevidde, og fx mountainbike-klubber og atletik-foreninger nyder godt af naturen.

Se sportskampe i Aalborg

Vil du gerne se sportskampe, kan du få din lyst styret på Aalborg Portland Park, hvor AaB byder på fodbold, og i Gigantium, hvor Aalborg Håndbold inviterer til kamp og Aalborg Pirates leverer dramatik på isen. Også volleyball, golf og andre sportsgrene på eliteplan har hjemme i Aalborg.

Kultur i Aalborg

Aalborg bugner af kulturelle tilbud, uanset om du er til musik, teater eller kunstudstillinger. Kunstnere fra ind- og udland giver jævnligt koncert eller udstiller kunst i byen, men du finder også et boblende kunstnerisk undergrundsmiljø.

Kultur for enhver smag

Aalborgs kultur er lettilgængelig, og flere steder kan du selv deltage i den kunstneriske proces. Snobberi passer nemlig dårligt ind i den aalborgensiske mentalitet. Få et overblik over nogle af byens kulturelle tilbud nedenfor. De fleste ligger geografisk inden for en forholdsvis kort radius.