Master i IT, Organisation

Indhold

Fagpakken It-sikkerhed i organisationer giver dig viden og kompetencer til at indgå i et tværfagligt samarbejde om at løse it-sikkerhedsmæssige problemstillinger i en organisation.

Du får viden om blandt andet it-etik og it-jura. Du lærer teorier og metoder til analyse og forståelse af it-sikkerhedspraksis og -adfærd, som påvirker og påvirkes af it-sikkerheden i organisationen. Du får indsigt i udarbejdelse af politikker og procedurer omkring it-sikkerhed, og deres mulighed for at blive gennemført i praksis, og du får et sprog, så du kan tale med både fagfæller og ikke-specialister om it-sikkerhedsproblemer og -løsninger.

Fagpakken består af tre enkeltfag:

  • Sikker it – etik og ret
  • It-sikkerhedspraksis
  • It-sikkerhedsgovernance