Master i IT, Organisation

Globale projekter - håndtering af distribueret samarbejde og IT

Globale projekter - håndtering af distribueret samarbejde og IT

En fagpakke, der giver kompetencer til at lede og drive globale samarbejdsprocesser.

Fagpakken "Globale projekter" har fokus på de udfordringer og muligheder, som virksomheder og organisationer står over for i forbindelse med globalt distribueret projektsamarbejde. 

Den retter sig mod IT-udviklere, IT-analytikere, IT-arkitekter, IT-projektledere, IT-konsulenter, og IT-ledere, der har behov for at arbejde med globalt distribuerede processer og projekter.

distancesamarbejde

En del danske virksomheder flytter i disse år hele eller dele af deres udviklingsprocesser ’offshore’. At få et sådant ’distancesamarbejde’ til at lykkes på tværs af geografiske, organisatoriske, temporale og kulturelle skel kræver dyb indsigt og praktiske færdigheder hos de involverede. Fagpakken klæder dig på til opgaven med at lede og drive sådanne globale samarbejdsprocesser.

Hør Rikke Ørngreens interview med Ditte Kolbæk, der er tovholder på Globale projekter
 


At lede globale projekter er en vanskelig disciplin

Forskning viser, at sammenlignet med at drive lokale samarbejds- og udviklingsprocesser, er globalt distribuerede processer og globalt samarbejde en særlig vanskelig disciplin på grund af geografiske, temporale, organisatoriske og kulturelle distancer, der vanskeliggør tæt samarbejde. Yderligere peger forskningen i retning af, at kulturelle forskelle, med den rette tilgang, kan blive en ressource for globale projekter og globalt samarbejde. Det er viden, færdigheder og kompetencer til at imødegå disse udfordringer og muligheder, som fagpakken fokuserer på.

Du vil derfor opnå viden, færdigheder og kompetencer gennem fagpakken, som er essentielle for at kunne indgå i og lede globale projekter.
 

En fagpakke under Master i IT

"Globale projekter - håndtering af distribueret samarbejde og IT" er en fagpakke fra linjen "Organisation" under Master i IT, som udbydes i samarbejde med It-vest. Fagpakken kan læses selvstændigt, eller den kan indgå i en Master i IT. 

Fakta

Globale projekter - håndtering af distribueret samarbejde og IT, fagpakke fra Master i IT, linjen Organisation

Varighed

  • 1. februar 2018 - 30. juni 2018

Sted

  • Aalborg

ECTS

  • 15

Pris

Ansøgningsfrist

  • 1. december 2017 (ledige pladser, ansøgninger modtages fortsat)

Forbehold for fejl, ændringer samt aflysning.