Master i IT, Interaktionsdesign og multimedier

Master i IT, Interaktionsdesign og Multimedier

Master i it, linjen i interaktionsdesign og multimedier har fokus på forholdet mellem brugere og it-systemer. Fagpakkerne ruster dig til aktuelle og fremtidige opgaver med at vurdere, udvikle og implementere interaktive, digitale medier og interaktive produkter med fokus på brugernes oplevelse.

Linjen i interaktionsdesign og multimedier henvender sig til dig, der fx arbejder med programmering, konsulentbistand inden for it, kommunikation, fremstilling af computere og elektroniske produkter eller offentlig forvaltning. Det kan være som produktdesigner, it-konsulent, web-designer, systemudvikler eller som undervisere. Med denne uddannelse kan du f.eks. styrke dine kompetencer i at

  • arbejde med webarkitektur, hypertekst, storytelling og interaktion,
  • anvende brugertests, brugercentrerede udviklingsmetoder og ekspertevalueringer,
  • konstruere interaktive, digitale medier,
  • designe og teste interaktive fysiske produkter,
  • udvikle interaktiv underholdning og oplevelsesdesign,
  • anvende æstetiske og formidlingsmæssige virkemidler.