Invitation til ph.d. forsvar om studerendes brug af online samarbejdsværktøjer i problemorienteret og projektbaseret læring den 7. september v./Nikorn Rongbutsri

Nikorn Rongbutsri forsvarer sin ph.d. omhandlende studerende, der bruger online samarbejdsværktøjer i problemorienteret projektbaseret læring d. 7. september i Aalborg.

Lagt online: 25.08.2017

 

 

 

 

 

 

 

 

Interesserer du dig for online samarbejdsværktøjer og hvordan studerende bruger disse i problemorienteret projektbaseret læring? Så har du nu muligheden for at høre om netop disse emner i forbindelse med, at Nikorn Rongbutsri forsvarer sin ph.d. "Students Using Online Collaborative Tools in Problem-Oriented Project-Based Learning" torsdag den 7. september i Aalborg.

Nikorns forsvar begynder med at præsentere et overblik over, hvordan studerende udvælger og indarbejder online kommunikationsværktøjer i problemorienteret og projektbaseret læring. Nikorns forskning viser de studerendes individuelle adfærd såvel som deres sociale adfærd i deres grupper i forhold til deres tilgange til at indarbejde kommunikationsværktøjer. Nikorn konkluderer bl.a., at en "løs" arbejdsfordeling i en projektgruppe  bedre muliggør læring end en klart afgrænset arbejdsfordeling. Årsagen er, at en "løsere" arbejdsfordeling" medfører, at opgaver udføres sammen i stedet for individuelt, hvilket læringsmæssigt betyder, at alle gruppemedlemmer får gavn af at være blevet inddraget i alle aspekter af projektarbejdet. 

Ph.d. forsvaret finder sted på Rendsburggade 14, 9000 Aalborg i lokalet 5.127 d. 7. september i tidsrummet kl. 12.00-15.00. NB:

Vær opmærksom på, at  forsvaret foregår på engelsk.

Alle er velkomne.

Læs mere om ph.d. forsvaret og selve arrangementet her. 

seneste nyt fra uddannelsen