Gæsteforelæsning om

Gæsteforelæsning om "At designe for legende undervisning og læring på videregående uddannelser – hvorfor og hvordan?" v./ Rikke Toft Nørgaard den 27. oktober

Forsker Rikke Toft Nørgaard fra Aarhus Universitet gæster MILs oktoberseminar med en forelæsning om, hvordan man kan designe for legende undervisning og læring på videregående uddannelser.

Lagt online: 06.10.2017

Hvad er legende undervisning og læring? Hvordan ser det ud? Hvorfor skulle vi gøre det? Og hvordan designer vi aktiviteter, forløb eller studier, der er mere legende?


Gå ikke glip af Rikke Toft Nørgaards inspirerende forelæsning om At designe for legende undervisning og læring.Forelæsningen starter kl. 19.00-20.00 på Studenterhuset AU, Fredrik Nielsen vej 4, 8000 Aarhus, i lokale PH Stuen fredag d. 27. oktober 2017.

Rikke Toft Nørgaard præsenterer i sin forelæsning et rammeværk og en model for at udvikle og designe mere legende undervisning i såvel teoritunge fag såvel som projekt- og problem-baseret undervisning. Med udgangspunkt i en kombination af a) legeteori, b) uddannelsesfilosofi og c) designtænkning udforskes legens undervisnings- og læringskvaliteter og potentialer. Ud fra studerendes evalueringer påpeges centrale potentialer og dimensioner i legende undervisning og læring på tværs af kurser. På baggrund af det opbyggede rammeværk præsenteres en treleddet model for, hvordan man mere konkret kan udvikle læringsdesign, undervisningsaktiviteter og invitere til oplevelser og interaktioner i formelle og uformelle læringskontekster der har fokus på at understøtte og fremme disse legende potentialer og dimensioner. Endelig vil såvel rammeværk som model blive præsenteret gennem en række konkrete erfaringer og eksempler med legende undervisning og læring på de videregående uddannelse.
 

Hvem kan deltage i forelæsningen?

Alle MIL undervisere, studerende og tidligere studerende er velkommen til at deltage til gæsteforelæsningen. NB: Deltagelse i den efterfølgende middag kræver tilmelding, hvis man ikke allerede er tilmeldt seminaret. Hvis du er interesseret i at deltage i middagen, så kontakt julie@hum.aau.dk hurtigst muligt for yderligere informationer.
 

Om Rikke Toft Nørgaard:


 

 

 

 

 

 

 

Rikke Toft Nørgaard er lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digital Media, Aarhus Universitet. Hun har en ph.d. i digital gameplay med fokus på gameplayers interaktion og erfaring med gameplay design og teknologi.
Rikkes forskningsområde ligger inden for 'Future-making gennem designtænkning og ny teknologi inden for uddannelse', nye uddannelsespotentialer med ny teknologi og medier samt udvikling af begrebet 'pædagogisk designtænkning' (sammenlægning af uddannelsesfilosofi, designtænkning og praksis med nye teknologier). Hendes arbejde fokuserer især på værdibaseret og visionstyret designtænkning for fremtidige videregående uddannelser og ny fremtid for videregående uddannelser.

Læs mere om Rikke Toft Nørgaard.

seneste nyt fra uddannelsen