Master i IKT og Læring (MIL)

MIL valgmodul E17: MOOCs og åbenhed i uddannelse

MIL valgmodul E17: MOOCs og åbenhed i uddannelse

Er du interesseret MOOCs og åbenhed i uddannelse?

Formålet med valgmodulet er at udforske de pædagogiske og uddannelsesmæssige potentialer og udfordringer i at etablere åbne online uddannelsesformater. Inden for de seneste år har især Massive Open Online Courses (MOOCs) markeret dette område, men historien går også via Open Educational Resources (OER), og bevægelsen har sin oprindelse i etableringen af åbne universiteter tilbage i 1960'erne. På valgmodulet vil vi behandle "open online education" i en dansk uddannelseskontekst, blandt andet gennem en udforskning af, hvordan man kan designe rene online forløb i tilknytning til eksisterende uddannelsesforløb. På valgmodulet sætter vi fokus på, hvordan åbne online formater kan bidrage til at etablere relationer mellem studerende og samfund, understøtte forskellige deltagelsesformer og organiseringer, samt rette uddannelse mod nye målgrupper. Begreber som ”open” er dog ikke neutrale og uproblematiske, og kurset anlægger derfor også et kritisk blik i en diskussion af ”the dark side of open”.

 

Læs mere i den detaljerede modulbeskrivelse


Praktisk om modulet

Undervisere: Lars Birch Andreasen (AAU), Thomas Ryberg (AAU og Christian Dalsgaard (AU)
Type: Valgmodul (5 ECTS)

NB: Skulle det ske, at modulet ikke oprettes, så er du garanteret at blive tilbudt at følge et andet modul på uddannelsen.

Hvordan ansøger jeg?

Hvis du er ny studerende og ikke har gået på MIL før, skal du søge om optagelse via ansøgningsportalen (STADS-DANS), hvor du både finder en login-vejledning og en ansøgningsvejledning.

Hvis du har gennemført moduler på MIL før, skal du genindskrives for at følge et nyt modul. Det sker ved at udfylde et genindskrivningsskema og sende det til evu@aau.dk.

Hvis du allerede går på MIL som almindeligt deltids- eller fuldtidsstuderende, vælger du valgmodul internt på MIL.

Seminardatoer og øvrige udgifter

Modulet starter den 4. december 2017 og afsluttes den 19. januar 2018 (med et introseminar d. 28 oktober 2017 på MIL-seminaret i Aarhus).

Øvrige udgifter

Ud over deltagerbetalingen skal du påregne udgifter til litteratur, transport og evt. overnatning.

Hvad er et enkeltfag/modul?

Hvis du ikke har lyst til eller mulighed for at tage en hel uddannelse på deltid, kan du i stedet følge et enkelt fag eller modul fra de eksisterende deltidsuddannelser og fra de almindelige fuldtidsuddannelser (via tompladsordningen).

Fakta

MOOCs og åbenhed i uddannelse, valgmodul fra Master i IKT og Læring

Varighed

  • December 2017 - januar 2018

Sted

  • Aarhus samt online

ECTS

  • 5

Pris

  • 7.350 kr.

Ansøgningsfrist

  • 1. juni 2017

Forbehold for fejl, ændring samt aflysning.