Master i Bygningsfysik - København

Indhold

Indhold

(Foto: Lars Due)
 

1. SEMESTER

EFTERÅR

2. SEMESTER

FORÅR

3. SEMESTER

EFTERÅR

4. SEMESTER

FORÅR

Varmeteori og -praksis

5 ECTS

 

Inde- og udeklima

5 ECTS

Tilstandsvurdering, efterisolering og renovering

10 ECTS

Masterprojekt

15 ECTS

Fugtteori og – praksis

5 ECTS

 

Energi-, varme og fugtberegningsmetoder

10 ECTS

Lufttæthed og ventilation

5 ECTS

Nybyggeri – Nye materialer og byggetekniske løsninger

5 ECTS

 

Første semester

Varmeteori og -praksis

Kurset 'Varmeteori og -praksis' handler om

  • transport af varme (ledning, stråling, konvektion)
  • energitab (gennem flader, ved kuldebroer, ventilationstab) og tilhørende parametre til beskrivelse af energitab (U-værdier, linjetab m.m.)
  • begreber og faktorer for beregning af isolanser og U-værdier for flader, vinduer, hulrum, konstruktioner med kuldebroer etc.
  • beregning af kuldebroer
  • brugen af termovision til identificering af kuldebroer i en bygning

Efter kurset kan du

  • beregne stationær, én-dimensional varmetransport i konstruktioner
  • redegøre for de varmetekniske egenskaber for byggematerialer og konstruktioner
  • udregne U-værdier for bygningsdele (opbygget af homogene og/eller inhomogene lag)
  • udregne vinduers U-værdi og energitilskud
  • foretage optegninger af temperaturkurver for en bygningsdel
  • foretage varmetabsberegninger for en bygning
  • foretage en beregning af kuldebroer
  • foretage en simpel beregning af bygningers energiforbrug

Dermed får du kompetencerne til at

  • vurdere, om en konstruktion opfylder kravene til varmetab
  • vurdere, hvordan varmetabet eventuelt nedsættes
  • vurdere kuldebroers betydning for energitabet fra en bygning og betydningen af at minimere størrelsen og omfanget af kuldebroer
  • identificere kritiske bygningsdetaljer i relation til varmetab

Fugtteori og -praksis

Kurset 'Fugtteori og -praksis' handler om

  • hvordan fugt kan indeholdes i luft
  • hvordan fugt i luft interagerer med materialer, herunder fugtkapacitet og fugtligevægt
  • fugttransport ved diffusion, konvektion og kapillarsugning
  • materialers hygrotermiske egenskaber
  • fugtkilder
  • dimensionerende fugtforhold
  • fugtrisikoklasser
  • hvordan fugttransport stoppes
  • fugts påvirkning af konstruktioner og indeklima; nedbrydningsmekanismer og skimmel
  • hvordan klimaskærmens enkeltdele opbygges, så der også tages hensyn til fugtforhold, herunder ventilerede og uventilerede konstruktioner samt et- og to-trinstætninger
  • hvorledes konstruktiv fugtsikring udføres, herunder praktisk udformning
  • forskellige metoder til måling af fugt, såvel teoretisk som praktisk
  • udtørring af fugt, herunder metoder og udtørringsforløb

Efter kurset kan du

  • anvende vanddamptryksdiagrammer til at vurdere, hvordan fugtindhold i bygninger og konstruktioner ændrer sig med temperatur og fugttilførsel
  • skitsere opbygningen af en bygningsdel i klimaskærmen (tag-, ydervægs-, terrændæk- og kælderkonstruktioner)
  • forklare hvordan fugtberegninger hænger sammen med beregning af temperaturforhold.
  • udføre stationære, én-dimensionale beregninger på diffusion (vha. Glaser-metoden)

Dermed får du kompetencerne til at

  • vurdere, om en konstruktion er fugtteknisk forsvarlig
  • vurdere hvilken fugtrisikoklasse en konstruktion befinder sig i og angive, hvorledes risikoklassen eventuelt kan nedsættes
  • vurdere hvorledes kuldebroer har betydning for overfladeforhold i en given konstruktion med henblik på at vurdere risiko for skimmelsvampevækst
  • diskutere behovet for målinger af fugt og skimmel samt vurdere hvilke målemetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation
  • udforme dokumentation for fugtforhold i en bygning

Lufttæthed og ventilation

Kurset 'Lufttæthed og ventilation' handler om

  • tæthedsplanet, det lufttætte plan, som omkranser en bygnings opvarmede indre
  • hvilke materialer og bygningskomponenter der kan udgøre tæthedsplanet
  • kritiske steder i tæthedsplanet, forskudte planer, overgange mellem bygningsdele og gennemføringer
  • placeringen af et tæthedsplan i en let konstruktion, tung konstruktion og en konstruktion, der består af såvel lette som tunge bygningsdele
  • metoder til bestemmelse af en bygnings lufttæthed fx ”Blower Door Test”
  • egnede materialer til lufttætning
  • projektering af lufttætte og bygbare løsninger
  • årsager til utilstrækkelig lufttæthed
  • tilsigtet og utilsigtet luftskifte
  • lufttæthedens indflydelse på en bygnings energiforbrug
  • gener i forbindelse med manglende lufttæthed
  • de grundlæggende behov for luftskifte i bygninger og metoder (naturlig og mekanisk ventilation) til at tilvejebringe dette
  • kravene til energieffektivitet af ventilationsløsninger, herunder varmegenvinding
  • metoder til beregning af luftskifte i bygninger
  • metoder til beregning af luftstrømninger i bygninger

Efter kurset kan du

  • vurdere en gennemført Blower Door Test
  • anvise gode bygbare løsninger indenfor etableringen af tæthedsplaner
  • vurdere om et materiale kan anvendes i et tæthedsplan
  • vurdere energitabet som følge af utilsigtede utætheder
  • vurdere luftskiftet ved naturlig ventilation under stationære forhold
  • vurdere mulige løsninger for ventilation af en bygning
  • gennemføre målinger af luftskifte i en bygning.

Dermed får du kompetencerne til at

  • anvende begreber og teknikker for lufttæthed, lufttætning og forstå forholdet mellem lufttætning, ventilation og energiforbrug
  • kommunikere abstrakte resultater og teorier inden for naturligt og mekanisk luftskifte i bygninger
  • vurdere størrelse af og problemer i forbindelse med luftskifte i bygninger på baggrund af såvel naturlig som mekanisk ventilation

Andet semester

Inde- og udeklima

Kurset 'Inde- og udeklima' handler om

  • grundlæggende begreber vedr. inde- og udeklimaet
  • krav til termisk indeklima
  • målemetoder for termisk indeklima
  • metoder til beregning af konsekvenser
  • materialers indeklimamærkning
  • meteorologiske datas brug i bygningsfysik
  • vindforhold omkring bygninger og terræn
  • brugerindflydelse på indeklima
  • solstråling og solafskærmning
  • dagslys og belysning

Efter kurset kan du

  • vurdere data til konsekvensberegninger
  • foretage simple målinger af hygrotermisk inde- og udeklima
  • redegøre for teorien bag beregningen/modellen
  • forklare udeklimaets indflydelse på bygningen og dens indeklima
  • forklare sammenhængen mellem faktorerne og det oplevede indeklima

Dermed får du kompetencerne til at

  • vurdere en bygnings hygrotermiske indeklima på baggrund af viden om de enkelte faktorers størrelse (måleresultater)
  • beregne og vurdere behovet for dagslys og belysning, og vurdere dets betydning for en bygnings energiforbrug
  • vurdere hvor store udsving der kan optræde i indeklima pga. brugeradfærd
  • vurdere meteorologiske data og deres indflydelse på indeklimaet, herunder solstråling og solafskærmninger
  • vurdere fremtidige klimaændringers termiske og fugtbetingede påvirkninger af bygninger

Energi-, varme- og fugtberegningsmetoder

Kurset 'Energi-, varme- og fugtberegningsmetoder' handler om

  • inddata til beregningsmodeller for energi- og fugttransport mv., fx materialer i klimaskærmen, intern varmelast, belysning, varmeinstallationer, køling og vedvarende energi
  • uftstrømmes betydning for varme og fugttransport, dvs. grundlæggende begreber inden for computational fluid dynamics (CFD)
  • grundlæggende teori om ikke-stationære to- og tredimensionelle fugtstrømme

Efter kurset kan du

  • anvende forskellige energiberegningsprogrammer
  • vurdere og tolke resultaterne fra beregningen
  • vurdere energibehovet
  • anvise gode, energibesparende løsninger
  • anvende forskellige fugtberegningsprogrammer
  • vurdere og tolke resultaterne fra beregningen
  • vurdere risikoen for fugtophobning/fugtskader
  • anvise fugtteknisk forsvarlige løsninger

Dermed får du kompetencerne til at

  • udføre avancerede ikke-stationære energi-og indeklimaberegninger
  • optimere energibesparende løsningsforslag
  • udføre avancerede to- og tre-dimensionelle fugtberegninger i konstruktioner
  • vurdere årsagen til forskelle mellem beregnede og målte energiforbrug

Tredje semester

Tilstandsvurdering, efterisolering og renovering

Kurset 'Tilstandsvurdering, efterisolering og renovering' handler om

  • konstruktionsopbygning af forskellige typer eksisterende bygninger på et overordnet niveau
  • typiske fugtskader
  • særlige problemområder for forskellige typer af eksisterende konstruktioner og bygninger, herunder vurdering af hvor robust en given bygning er over for forskellige brugerpåvirkninger
  • hvilke muligheder der er for renovering og efterisolering af eksisterende bygninger med hensyn til at opnå energibesparelser, uden at der opstår fugtproblemer
  • metoder til at foretage tilstandsvurdering af eksisterende bygninger, især klimaskærmen

Efter kurset kan du

  • planlægge og gennemføre undersøgelse af konstruktioner i eksisterende bygninger
  • vurdere årsagen og kilden til fugtskader på bygninger
  • beregne og vurdere energibesparelser ved efterisolering
  • beregne og vurdere fugtforhold i efterisolerede konstruktioner, især mht. at undgå risiko for fugtskader
  • beregne og vurdere økonomisk fordelagtige løsninger iht. bygningsreglementets krav
  • beskrive, hvorledes bygningen skal anvendes efter renovering, således at driftsforhold, herunder brugeradfærd, inddrages i beskrivelsen

Dermed får du kompetencer til at

  • anvise løsninger på udbedring af fugtskader samt forebyggelse af, at skaden fortsætter
  • vurdere kvaliteten af renovering, herunder energirenovering, af bygninger
  • vurdere risikoen for fugtproblemer i forbindelse med efterisolering og anden renovering af bygninger
  • anvise gode løsninger, som både medfører energibesparelser og er fugtteknisk forsvarlige
  • vurdere betydningen af brugeradfærd

I kurset indgår en case med en byggeskade med vurdering af årsager og mulige løsninger og/eller et renoveringsprojekt. Dette kan være baseret på et projekt fra dit daglige arbejde.

Nybyggeri – nye materialer og byggetekniske løsninger

Kurset 'Nybyggeri – nye materialer og byggetekniske løsninger' handler om

  • værktøjer og metoder, fx ydeevneafprøvninger og tilhørende dokumentation, der er til rådighed for at vurdere funktionsevnen og levetiden af nye materialer og konstruktioner
  • værktøjer der kan anvendes til prøvning og vurdering af funktionsevnen af den færdige bygning
  • højisolerede konstruktioner og materialer
  • brug af smeltevarme for varmeakkumulering
  • dobbeltskalkonstruktioner
  • glasgårde (atrier)
  • bæredygtighed – green buildings
  • produktion og brug af vedvarende energi lokalt

Efter kurset kan du

  • vælge løsninger, som opfylder lovgivningsmæssige krav til fremtidens byggeri
  • løse bygningsfysiske udfordringer ved bygninger med avanceret arkitektur
  • indgå i team for vurdering af forslag i den tidlige designfase
  • vurdere, om konstruktioner giver risiko for fugtskader, varmetab mv.
  • vurdere funktionsevnen af nye materialer og konstruktioner

Dermed får du kompetencer til at

  • vurdere funktionsevnen af materialer og konstruktioner i nye bygninger
  • anvende værktøjer og metoder til at bedømme nye materialer og/eller konstruktioner eller nye anvendelser for kendte materialer
  • vurdere nye, avancerede løsninger for fremtidens bygninger

Fjerde semester

Masterprojekt

Du udarbejder dit masterprojektet inden for det bygningsfysiske område og redegør heri for tidligere forskning på området og masterprojektets relationer til denne.

Masterprojektet skal demonstrere, at du har dybtgående kendskab til et eller få udvalgte fagelementer samt en bredere indsigt i det bygningsfysiske fagfelt, hvad angår såvel teorier og metoder som disses indbyrdes sammenhænge, eventuelt i forbindelse med et renoverings- eller nybygningsprojekt.

Som led i masterprojektet skal du

  • selvstændigt, systematisk og kritisk identificere, formulere og analysere den aktuelle problemstilling
  • på relevant måde relatere problemstillingen til fagområdet, herunder redegøre for og begrunde de valg, der er truffet i afgrænsningen af problemstillingen
  • sætte den aktuelle problemstilling ind i en historisk kontekst

Masterprojektet skal vise, at du er i stand til

  • selvstændigt at træffe og begrunde valg af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder
  • selvstændigt og kritisk at  vurdere såvel de valgte teorier og metoder som projektets analyser, resultater og konklusioner
  • at formidle relevante faglige og professionelle aspekter af projektarbejdet på en klar og systematisk måde

Baggrund og formål

Master i Bygningsfysik har baggrund i to påtrængende udfordringer af samfundsmæssig betydning:

  1. Over en tredjedel af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning af bygninger. For at realisere de mål, der er sat af EU og Regeringen for at reducere CO2-udslippet, er det derfor bydende nødvendigt at nedbringe bygningernes energiforbrug ganske betragteligt.
  2. Langt over halvdelen af alle byggeskader er forårsaget af fugt, bl.a. i relation til energieffektivisering og efterisolering. Mange af skaderne opstår på grund manglende viden eller fejl ved projektering eller udførelse. Det medfører en øget risiko for fugtophobning, hvilket kan medføre skimmelsvampevækst og dårligt indeklima, samt - på længere sigt - nedbrydning af materialer og konstruktioner.

Med andre ord: Store energibesparelser i byggeriet kan i sig selv være krævende at opnå, både i byggeteknisk, økonomisk og kulturel henseende, og de fugttekniske følgevirkninger medfører yderligere kompleksitet. I lyset af disse udfordringer er der behov for et kompetenceløft blandt flere faggrupper i bygge- og ejendomssektoren, hvilket er blevet yderligere underbygget gennem drøftelser med det af universitetet nedsatte aftagerpanel vedr. masteruddannelsen i bygningsfysik.

Dette kompetenceløft kan ikke alene opnås gennem korte efteruddannelseskurser, hvorfor AAU udbyder Master i Bygningsfysik som en akkrediteret univeresitetsuddannelse, der også giver formel kompetence.

BYGNINGSREGLEMENTET EFTERSPØRGER FUGTSAGKYndige

Bygningsreglementets krav til det samlede energiforbrug i nye bygninger er blevet skærpet i de senere år og ventes at blive skærpet yderligere, ligesom det er præciseret, at bygningskonstruktioner og -materialer ikke må have et kritisk fugtindhold ved indflytning.

Bygningsreglementet opererer i den forbindelse med en fugtsagkyndig, der bl.a. skal foretage fugtmålinger som grundlag for den fugttekniske dokumentation, som bygherren skal levere. Endvidere medfører bestemmelserne om energiforbrug (energieffektivitet) og kritisk fugtindhold i vid udstrækning et behov for nye konstruktionsløsninger og materialevalg. Samtidig er der indført krav om, at ombygninger af eksisterende bygninger sker på en måde, så energiforbruget reduceres, uden at det fører til fugtproblemer. Det er altså vigtigt, at ombygninger sker, så der opnås de forventede energiforbedringer, uden at det medfører fugttekniske problemer. Solid viden om bygningsfysik er derfor uomgængelig, såvel i forbindelse med nybyggeri som ved renovering og energiforbedring af de eksisterende bygninger.

Det er en vigtig målsætning med Master i Bygningsfysik, at den leverer de fugtsagkyndige, som Bygningsreglementet forudsætter tilstedeværelsen af i det enkelte byggeprojekt.