Erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD)

Regnskabsanalyse og værdiansættelse - enkeltfag

Aalborg Universitet udbyder faget Regnskabsanalyse og værdiansættelse (5 ECTS). 

Faget er et HD. 2. del fag (svarende til bachelorniveau). Faget indgår normalt i HD 2. i Regnskab og økonomistyring og er således tilpasset personer som bestrider ledende stillinger, primært inden for økonomifunktionen i handels-, industri- og servicevirksomheder. 

Modulets formål er at give den studerende viden om begreber, teorier og modeller samt metoder til at udarbejde regnskabsanalyser, foretage investeringsbeslutninger samt opgøre virksomhedens værdiskabelse i form af Economic Value Added. Den studerende introduceres til hvordan Economic Value Added kan anvendes til investeringsbeslutninger og værdiansættelse samt som grundlag for bonusordninger. På det praktiske plan er formålet at den studerende lærer at anvende begreber, teorier og modeller samt metoder på praksisrelevante problemstillinger.

Seminardatoer

Der udbydes undervisning i Aalborg på Aalborg Universitetsbibliotek, Langagervej 2,  9220 Aalborg Øst i efterårssemestret.

Undervisningen foregår typisk på hverdage 1-2 gange om måneden i tidsrummet 09-18.

Datoerne for efterårssemestret 2018 er følgende:

Undervisning i Aalborg

Bemærk venligst: 

Dette enkeltfag sammenlægges med enkeltfaget "Virksomheders finansielle planlægning" (5 ECTS) i efterårssemesteret 2018.

De to enkeltfag vil fremover udgøre et 10 ECTS enkeltfag under titlen "Regnskabsanalyse og virksomheders finansielle planlægning". 

Datoerne nedenfor dækker derfor begge enkeltfag for efterårssemesteret 2018.

Dato Tidspunkt Underviser
03.09.18 kl. 09.00-18.00 Niels Sandalgaard
24.09.18 kl. 09.00-18.00 Niels Sandalgaard
08.10.18 kl. 09.00-18.00 Niels Sandalgaard
29.10.18 kl. 09.00-18.00 Niels Sandalgaard

Eksamen: Skriftlig eksamen, 4 timer. Afholdes 5. november kl. 09.00-13.00.

Sted: Aalborg Universitetsbibliotek, Langagervej 2,  9220 Aalborg Øst

Bemærk venligst at kravene til forbederelse, læsning, opgaveløsning m.m. er på samme niveau som øvrige fag på HD 2. del. For at få et godt udbytte af faget er det således nødvendigt at disponere den fornødne tid til forberedelse. 

Afhængig af deltagernes individuelle forudsætninger estimerer vi et tidsforbrug på ca. 15 timer pr. uge. 

Hvad er et enkeltfag/modul?

Hvis du ikke har lyst til eller mulighed for at tage en hel uddannelse på deltid, kan du i stedet følge et enkelt fag eller modul fra de eksisterende deltidsuddannelser og fra de almindelige fuldtidsuddannelser (via tompladsordningen).

Regnskabsanalyse og værdiansættelse, enkeltfag fra 3. semester af den Erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD) 2. del i Regnskab og Økonomistyring

Varighed

  • September 2017 - januar 2018

Sted

  • Aalborg

ECTS

  • 5

Pris

  • 5.000 kr.

Ansøgningsfrist

  • 1. august 2017

Forbehold for fejl, ændringer samt aflysning.