Erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD)

Marketing Management - enkeltfag

Aalborg Universitet udbyder modulet Marketing Management (15 ECTS) som enkeltfag. 

Faget er et HD. 2. del fag (svarende til bachelorniveau). Faget indgår normalt i HD 2. i Organisation & Ledelse og er således tilpasset bredt til erhvervsaktive mennesker, som ønsker at supplere deres faglige viden med viden om organisation og ledelse.

Globalisering, intensivering af kommunikation, øget udbud og stadig vanskeligere vilkår for differentiering har gjort virksomhedsledelse endnu mere udfordrende. Specialiseringen i Marketing Management giver den studerende metoder for effektiv tilpasning til og udnyttelse af markedets vilkår. Noget der er kritisk for alle virksomheders liv og vækst.

Marketing Management er et sæt af videnskabeligt funderede rutiner til udvælgelse af målmarkeder og tiltrækning, fastholdelse og udvikling af kunder gennem udvikling, levering og kommunikation af overlegen kundeværdi (Kotler & Keller, 2009).

Faget giver den studerende overblik over det faglige indhold af Marketing Management og behandler en række centrale marketingrelaterede emner:

  • Marketing Management, f.eks. kundeværdi, segmentering, målmarkedsføring, parametermiks og branding. Markedsføring overfor forbrugere, f.eks. behov, beslutningsprocesser, opinionsledere, psykografi, neuroeconomics og markedskommunikation.
  • Mediaplanlægning og interaktiv markedsføring, f.eks. sociale medier og avanceret webmarkedsføring.
  • Industriel markedsføring, f.eks. købsprocesser, rationalitet, købscenter og distributionskanaler.
  • Indsamling af information til planlægning af markedsføring med sekundære kilder. Introduktion til primære kilder.
  • Konkurrenceteori, f.eks. konkurrentanalyse, marketing warfare og prissætning.
  • Markedsføringsplanlægning: Struktur for udvikling af marketingprogrammer, Marketingrevision, Organisering af marketing.

Seminardatoer

Der udbydes undervisning i Aalborg i efterårssemestret. 

Undervisningen foregår typisk på hverdage 1-2 gange om måneden i tidsrummet 09-18.

Datoerne for efterårssemestret 2018 er følgende:

Undervisning i Aalborg

Dato Tidspunkt Underviser
04.09.18 kl. 09.00-18.00 Jeppe Vangsgaard
25.09.18 kl. 09.00-18.00 Niels Vestergaard Olsen
09.10.18 kl. 09.00-18.00 Jeppe Vangsgaard
25.10.18 kl. 09.00-18.00 Anne-Mette Kristensen og Jeanne Sørensen Bentzen 
06.11.18 kl. 09.00-18.00 Jeppe Vangsgaard (+ Gæsteforelæsere)

Eksamen: Projektaflevering d. 11. december kl. 10.00. Mundtlig eksamen afholdes i januar 2019 mellem kl. 09.00-18.00 (dato følger snarest).

Sted: Aalborg Universitetsbibliotek, Langagervej 2, 9220 Aalborg Øst

Bemærk venligst at kravene til forbederelse, læsning, opgaveløsning m.m. er på samme niveau som øvrige fag på HD 2. del. For at få et godt udbytte af faget er det således nødvendigt at disponere den fornødne tid til forberedelse. 

Afhængig af deltagernes individuelle forudsætninger estimerer vi et tidsforbrug på ca. 15 timer pr. uge. 

 

Hvad er et enkeltfag/modul?

Hvis du ikke har lyst til eller mulighed for at tage en hel uddannelse på deltid, kan du i stedet følge et enkelt fag eller modul fra de eksisterende deltidsuddannelser og fra de almindelige fuldtidsuddannelser (via tompladsordningen).

Fakta

Marketing Management: Valgmodul 3b fra 3. semester af den Erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD) 2. del i Organisation og Ledelse

Varighed

  • September 2018 - januar 2019

Sted

  • Aalborg

ECTS

  • 15

Pris

  • 15.000 kr.

Ansøgningsfrist

  • 1. august 2018

Forbehold for fejl, ændringer samt aflysning.