AAU logo

Tysk

Fagligt indhold

Når du starter på Tysk, begynder du på en 3-årig bacheloruddannelse, der ud over tyskfaglige moduler også skal indeholde moduler fra andre fagområder. De første semestre tilbringer du på tyskuddannelsen og oparbejder her de tyskfaglige basiskompetencer.

1. semester

I løbet af 1. semester på Tyskuddannelsen kommer du til at arbejde med sproglige områder som mundtlig sprogfærdighed og kommunikation, grammatik og skriftlig sprogproduktion på tysk. Der er kurser inden for de forskellige områder, og du skal lave øvelsesopgaver i løbet af semestret. Semestrets projektmodul er "Tysk mediekultur". I tilknytning til det område bliver der i løbet af semestret afholdt kurser i humanistisk teori og metode, kultur og samfund, mundtlig kommunikation og projektarbejdets metode. Du skal også skrive et projekt inden for området tysk mediekultur, det vil man ofte gøre i grupper, hvor andre opgaver er individuelle. Dit valg af emne er ikke bundet af kurserne. Du vælger selv, evt. i samråd med din vejleder, hvad du vil fordybe dig i.

Eksempler på kurser:

  • Tysk mediekultur
  • Grammatik og sprogbeskrivelse
  • Mundtlig kommunikation og formidling.

2. semester

På 2. semester bliver der sat fokus på tysk historie og tyske samfundsforhold. Kurserne på semestret omhandler historie og samfundsforhold i de tysksprogede lande. Du vil derigennem lære om nutidens begivenheder i Tyskland og den historiske baggrund for dem. Kurserne inden for området munder ud i et projekt, hvor du vælger et emne inden for tysk historie og tyske samfundsforhold, som du (og din gruppe) vil gå i dybden med. Du vil på dette semester også beskæftige dig med grammatik, fonetik (lydskrift), oversættelse og frie skriftlige fremstillinger, mundtlig kommunikation og formidling.


Eksempler på kurser:

  • Fonetik
  • Skriftlig sprogproduktion
  • Tysk historie og tyske samfundsforhold.

3. semester

Semestrets projektmodul har titlen "Tekstanalyse", og der vil være kurser i tekstanalyse. Du kommer til at beskæftige dig med forskellige former for tekster og medier: den litterære tekst, sagtekster og film. På 3. semester stifter du også bekendtskab med lingvistik (sprogvidenskab), som du skal skrive en opgave indenfor. Derudover afslutter du de sproglige discipliner på dette semester.

Eksempler på kurser:

  • Lingvistik (sprogvidenskab)
  • Tekstanalyse
  • Litteratur- og kulturhistorie.

4. semester

Dette semester vil i høj grad være præget af dine egne valg i forhold til den profil, du ønsker. Sigter du mod undervisningsverdenen, vil semestret være præget af arbejde med tysk litteratur og litteraturhistorie - enten 'hjemme' på Aalborg Universitet eller på et tysk universitet. Da halvdelen af semestret består af valgfag, som du selv kan vælge, er 4. semester det mest oplagte tidspunkt til at tage på udlandsophold og læse ved et universitet i Tyskland.

Eksempler på kurser

Litteraturhistorie

  • Sproglæring og sprogundervisning (valgfag)
  • Tysk samfundsanalyse og samfundstænkning (valgfag)
  • Tysk film (valgfag).

5. og 6. semester

På disse semestre skal du primært arbejde med dit sidefag - altså den del af din bacheloruddannelse, som ligger uden for tyskfaget. Du skal også udarbejde dit bachelorprojekt, som ligger inden for tyskfaget.

Læs projekter skrevet af tyskstuderende i Projektbiblioteket.

Læs brochuren Tysk Business Boost og få indblik i, hvad man arbejder med på Tyskuddannelserne på Aalborg Universitet.

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde

Læs uddannelsen som

  • To-faglig uddannelse med et centralt fag og et sidefag
    Den to-faglige uddannelse er for dig, der gerne vil kombinere et centralt fag med et sidefag, fx Idræt, Samfundsfag eller Engelsk.

Vil du være gymnasielærer?

Vil du være gymnasielærer?

Har du lyst til at arbejde med undervisning og formidling af viden på gymnasie-, hf- eller handelskoleniveau? Det får du kompetence til ved at kombinere et centralt fag med et sidefag.
 

Læs mere om at blive gymnasielærer