AAU logo

International Virksomhedskommunikation i Tysk

Fagligt indhold

International Virksomhedskommunikation i Tysk kan være din adgangsbillet til en karriere i danske eller udenlandske virksomheder og organisationer. Du får stærke sproglige kompetencer inden for tysk og lærer at arbejde professionelt inden for kommunikation, kulturforståelse og IT i virksomheder.

Du opnår viden om erhvervsmæssige, økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forhold i tysksprogede områder - en viden du har brug for, når du skal oversætte eller formidle din viden og producere tekster såvel skriftligt som mundtligt. Du får en indgående viden om det tysk sprogs mange dimensioner inden for forskellige former for professionel kommunikation, fx inden for turist- og salgsbrochurer, brugervejledninger, firmaprofiler, pressemeddelelser, leveringbetingelser, jobannoncer osv. På studiet lærer du, hvorledes virksomheder kommunikerer, såvel internt i virksomheden som ud af huset med marked, kunder og andre stakeholders. Du får erfaring med at anvende både traditionelle kommunikationsmidler og webkommunikation, herunder sociale medier, ligesom du opnår mediekendskab og viden om virksomhedens kontekst.

På studiet er der bl.a. fokus på virksomheds- og organisationskommunikation, kultur og samfund, markedsforhold, interkulturel kommunikation, digital kommunikation, diskurs samt mundtlig og skriftlig tekstproduktion.

Toning via valgfag

Udover fremmedsproglig og kommunikativ spidskompetence giver uddannelsen dig også mulighed for at tone din uddannelse gennem en række valgfag, hvor du kan få mere viden inden for en række områder, du særligt interesserer dig for. Du skal vælge valgfag på 3., 5. og 6. semester; fx Webdesign og grafiske værktøjer, Segmentering og målgruppeanalyse, Kommunikationsplanlægning, Adfærdsdesign, Organisationspsykologi, Forretningsudvikling og entreprenørskab, Kinesisk kultur og kommunikation, Kinesisk organisations- og virksomhedskultur og Kinas marked og forbrugere.

Projektarbejde

Under studiet er der også tid til fordybelse i områder af speciel interesse for dig i forbindelse med de tysksprogede områder. Det sker i de perioder, hvor du arbejder med projekter og andre større skriftlige opgaver, fx bachelorprojekt. Projekterne skrives inden for områder som Kultur, kommunikation og samfund, Kultur og erhverv, Medier og kommunikation samt Organisation, kommunikation og interessenter.

Som eksempler på projektemner kan nævnes:

  • Co-Creation im deutschen eSport. Wie ESL den deutschen eSportskonsumenten als Co-Creators entgegenkommt.
  • ​Positionierung durch Nachhaltigkeit am Beispiel von Skagen Aquaculture.
  • Die Verwendung von dem Phänomen Hygge in der Vermarktung von dänischen Ferienhäusern.
  • Möglichkeiten und Grenzen des Employer Branding von kleinen und mittleren Unternehmen.
  • Die ethischen Aspekte der Brandingstrategie von Red Bull.

Udlandsophold

På studiets 4. semester er det oplagt at tilbringe 4-6 måneder som udvekslingsstuderende på et universitet i udlandet. Her har du en enestående mulighed for at leve dig ind i det tyske sprog og kulturen i det valgte land, samtidig med at du studerer.

Se studieordningen for uddannelsen

Læs projekter skrevet af de studerende i Projektbiblioteket.

Læs brochuren Tysk Business Boost og få indblik i, hvad man arbejder med på Tyskuddannelserne på Aalborg Universitet.

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde

Vil du være gymnasielærer?

Vil du være gymnasielærer?

Har du lyst til at arbejde med undervisning og formidling af viden på gymnasie-, hf- eller handelskoleniveau? Det får du kompetence til ved at kombinere et centralt fag med et sidefag.
 

Læs mere om at blive gymnasielærer

Studerende fortæller