AAU logo

International Virksomhedskommunikation i Tysk, Bachelor

International Virksomhedskommunikation i Tysk

International Virksomhedskommunikation i Tysk

International Virksomhedskommunikation i Tysk er en internationalt orienteret uddannelse med fokus på (fremmed)sprog og kommunikation i virksomheder og organisationer. På uddannelsen lærer du, hvordan virksomheder bedst kommunikerer professionelt med mennesker og markeder i andre kulturer.

Fremmedsprog og kommunikation: kompetencer, du kan bruge til noget

Uddannelsen i International Virksomhedskommunikation i Tysk er først og fremmest en sprog- og kommunikationsuddannelse. På uddannelsen træner du således det tyske sprog ved at oversætte, skrive og tale det i mange forskellige sammenhænge. Sprog og kommunikation handler om mange ting, og fx arbejder du med virksomheds- og webkommunikation på tysk. Du lærer både at oprette et websted for en virksomhed og at skrive gode (web)tekster til den målgruppe, en virksomhed henvender sig til. Du bliver også trænet i mundtlig kommunikation på tysk, så du kan stå for kontakten med internationale kunder og andre stakeholders, fx på messer og udstillinger i tysktalende lande.

Lær virksomhedsforståelse, kultur og markedskommunikation
 

I løbet af uddannelsen i International Virksomhedskommunikation i Tysk opnår du viden om den rolle, sproget spiller for virksomhedens kommunikation, samt viden om hvordan virksomheder er organiseret, hvordan de agerer på markedet, fx hvordan de markedsfører sig. Du kan fx arbejde med at analysere det tyske marked for en virksomhed og finde ud af, hvordan en dansk virksomhed bedst kan tilrettelægge sin markedsføring og markedskommunikation over for de tysktalende markeder. Her får du brug for viden om det tyske sprog og færdigheder inden for tysk tekstproduktion, mundtligt såvel som skriftligt. Du har også brug for viden om virksomheds- og markedskommunikation og om tysk forbrugerkultur - en viden, som du opbygger i moduler som Virksomhedens kommunikation, Virksomheds- og forretningsforståelse samt Kultur, kommunikation og samfund. Samtidig arbejder du med organisationsformer og -kulturer og med diskurs og professionel kommunikation.

Du får viden om

  • Virksomheds- og markedskommunikation
  • Kultur, samfundsforhold og interkulturel kommunikation
  • Virksomheds- og forretningsforståelse
  • Mundtlig og skriftlig tekstproduktion 

Fakta om uddannelsen

By

Adgangskrav

Se Studieordningen

Kom i studiepraktik på AAU
Se hvor du kan møde Aalborg Universitet i 2017. kom i studiepraktik på AAU