AAU logo

International Virksomhedskommunikation i Spansk, Bachelor

International Virksomhedskommunikation i Spansk

International Virksomhedskommunikation i Spansk

International Virksomhedskommunikation i Spansk er en internationalt orienteret uddannelse med fokus på (fremmed)sprog og kommunikation i virksomheder og organisationer. På uddannelsen lærer du, hvordan virksomheder bedst kommunikerer professionelt med mennesker og markeder i andre kulturer.

Fremmedsprog og kommunikation: kompetencer, du kan bruge til noget

Uddannelsen i International Virksomhedskommunikation i Spansk er først og fremmest en sprog- og kommunikationsuddannelse. På uddannelsen træner du således det spanske sprog ved at oversætte, skrive og tale det i mange forskellige sammenhænge. Sprog og kommunikation handler om mange ting, og fx arbejder du med virksomheds- og webkommunikation på spansk. Du lærer både at oprette et websted for en virksomhed og at skrive gode (web)tekster til den målgruppe, en virksomhed henvender sig til. Du bliver også trænet i mundtlig kommunikation på spansk, så du kan stå for kontakten med internationale kunder og andre stakeholders, fx på messer og udstillinger i spansktalende lande.

Lær virksomhedsforståelse, kultur og markedskommunikation

I løbet af uddannelsen i International Virksomhedskommunikation i Spansk opnår du viden om den rolle, sproget spiller for virksomhedens kommunikation, samt viden om hvordan virksomheder er organiseret, hvordan de agerer på markedet, fx hvordan de markedsfører sig. Du kan fx arbejde med at analysere det spanske marked for en virksomhed og finde ud af, hvordan en dansk virksomhed bedst kan tilrettelægge sin markedsføring og markedskommunikation over for de spansktalende markeder. Her får du brug for viden om det spanske sprog og færdigheder inden for spansk tekstproduktion, mundtligt såvel som skriftligt. Du har også brug for viden om virksomheds- og markedskommunikation og om spansk forbrugerkultur - en viden, som du opbygger i moduler som Virksomhedens kommunikation, Virksomheds- og forretningsforståelse samt Kultur, kommunikation og samfund. Samtidig arbejder du med organisationsformer og -kulturer og med diskurs og professionel kommunikation.

Læs om International Virksomhedskommunikation i Engelsk

Læs om International Virksomhedskommunikation i Tysk

Du får viden om

  • Virksomheds- og markedskommunikation
  • Kultur, samfundsforhold og interkulturel kommunikation
  • Virksomheds- og forretningsforståelse
  • Mundtlig og skriftlig tekstproduktion 

Fakta om uddannelsen

By

Adgangskrav

Se Studieordningen

Kom i studiepraktik på AAU
Se hvor du kan møde Aalborg Universitet i 2017. kom i studiepraktik på AAU