AAU logo

Software

Kandidatmuligheder

Kandidatmuligheder

Som bachelor i software fra Aalborg Universitet får du adgang til at tage den 2-årige kandidatuddannelse til Softwareingeniør (civilingeniøruddannelse, cand.polyt.).

På kandidatuddannelsen i Software får du et indgående kendskab til et eller flere underområder af software. Du kommer til at arbejde med internetudvikling og distribueret og mobilt netværk. Du kommer også tæt på de forskningsmiljøer, som er blandt de førende i verden inden for forskning i avancerede softwareteknikker. Du kan vælge at fokusere din uddannelse på ét af følgende overordnede emner:

  • Databaseteknologi
  • Distribuerede systemer
  • Menneske-maskine interaktion
  • Semantik og verifikation
  • Maskinintelligens
  • Systemudvikling
  • Programmeringsteknologi

Andre kandidatmuligheder

Med en bachelor i Software låser du dig ikke fast til et bestemt uddannelsesforløb.

Din bachelorgrad giver dig nemlig adgang og mulighed for at vælge en anden relevant kandidatuddannelse - enten på AAU eller på en anden uddannelsesinstitution. På AAU kan du ud over kandidatuddannelsen i Software bl.a. læse til

Cand.scient. i Datalogi (Aalborg)

Cand.polyt. i Sound and Music Computing (Aalborg og København)

Særlige studieforløb under bacheloruddannelsen

Er du elitesportsudøver? – og vil du samtidig gerne uddanne dig?
Nordjysk elitesport er et tilbud til dig, som er elitesportsudøver, og som har et ønske om at tage en uddannelse samtidig med at du udøver din sport på højt niveau. Se Nordjysk elitesport for mere information. 

Hvad er en kandidatuddannelse?

Hvad er en kandidatuddannelse?

En kandidatuddannelse er en toårig overbygning på en bacheloruddannelse, som du afslutter med et speciale. Efter bestået eksamen får du en kandidatgrad.

Optagelseskravet til en kandidatuddannelse er en færdiggjort bacheloruddannelse fra AAU eller et andet universitet. Til enkelte kandidatuddannelser har også bestemte professionsbachelorer adgang.
 

Se AAU's kandidatuddannelser