AAU logo

Politik & Administration

Kandidatmuligheder

Med en bacheloruddannelse i Politik & Administration står du med en bred samfundsvidenskabelig ballast. De fleste bachelorer i Politik & Administration vælger at læse videre enten direkte efter bacheloruddannelsen eller efter en mindre studiepause.

Et naturligt valg er at fortsætte på den 2-årige kandidatuddannelse i Politik & Administration, men bacheloruddannelsen giver ligeledes adgang til mange andre kandidatuddannelser. Se hvilke uddannelser bacheloruddannelsen i Politik & Administration giver adgang til på Aalborg Universitet i Uddannelsestjekkeren.

Dyrker du sport på eliteplan?

Nordjysk Elitesport er et tilbud til dig, som er elitesportsudøver, og som har et ønske om at tage en uddannelse, samtidig med at du stadigvæk kan udøve din sport på højt niveau. Nordjysk Elitesport hjælper dig med at koordinere dit studie og din sport ved at rådgive omkring din studieplanlægning. De kan hjælpe dig med at få lavet en personlig studieplan, og med at finde ud af de regler og dispensationer, som evt. skal til, for at du kan få en studieplan til at gå op.

Læs mere om Nordjysk Elitesport på www.nordjyskelitesport.dk.

Hvad er en kandidatuddannelse?

Hvad er en kandidatuddannelse?

En kandidatuddannelse er en toårig overbygning på en bacheloruddannelse, som du afslutter med et speciale. Efter bestået eksamen får du en kandidatgrad.

Optagelseskravet til en kandidatuddannelse er en færdiggjort bacheloruddannelse fra AAU eller et andet universitet. Til enkelte kandidatuddannelser har også bestemte professionsbachelorer adgang.
 

Se AAU's kandidatuddannelser