AAU logo

Manufacturing and Operations Engineering, Bachelor

Manufacturing and Operations Engineering

Manufacturing and Operations Engineering

Musiktjenester, 3D-film, tablets og netbutikker er alle eksempler på resultater af gode idéer. Men en god idé er ikke nok - den skal også kunne produceres. Bag ethvert nyt produkt ligger der derfor en innovativ og kreativ udviklings- og produktionsproces, hvor ingeniører, designere og produktudviklere har arbejdet tæt sammen for at få produkt og service skruet helt rigtigt sammen. De har sørget for, at funktionaliteten er i top, at alt både fungerer og ser ud, som det skal - og ikke mindst, at prisen er rigtig. Kort sagt, at produktet lever op til brugerens standarder og forventninger.

SKAB FREMTIDENS INDUSTRI

Manufacturing and Operations Engineering (Produktionsudvikling) er en 3-årig, engelsksproget bacheloruddannelse, der læses på AAU København. Uddannelsen giver dig mulighed for at beskæftige dig med forbedring, udvikling og innovation af arbejdsgange og produktionssystemer, for at sikre at teknologi, system og mennesker fungerer optimalt sammen. Du lærer at anvende de nyeste værktøjer og metoder til innovativ produktionsudvikling, så du bliver i stand til at agere i krydsfeltet mellem produkt-, service- og produktionsudvikling.

Du lærer at realisere og producere den gode idé ved brug af bl.a. moderne teknologi og materialer, virtual reality, data mining og produktions- og serviceledelse. Du bliver uddannet til at arbejde med innovation og produktionsudvikling i et ingeniørmæssigt perspektiv, og du lærer allerede på første studieår om fx prototyping, kodning og robotteknologi.

LÆR OM PROCESSEN FRA IDÉ TIL PRODUKTION AF ET NYT PRODUKT

Du vil i løbet af uddannelsen komme til at arbejde med programmering som en del af procesoptimering, da dette er en af hjørnestenene inden for produktionsudvikling. Du vil herunder fra første studieår beskæftige dig med emner som PLC (Programable Logic Controller), automatisering og programmering af robotter.

Uddannelsen er engelsksproget, foregår i et internationalt miljø og udbydes internationalt. Det betyder, at du også får sproglige kompetencer ved siden af dine faglige kompetencer. Det internationale miljø kan desuden give dig interkulturelle kompetencer, som kan komme dig til gode i din fremtidige karriere.

Fra 3. semester har du mulighed for at påvirke din faglige profil ved at vælge kurser inden for ét af to mulige spor: ”produktion af fysiske produkter” (hvordan avancerede materialer, automatisering, autonome køretøjer og robotter bruges i produktionen, og hvordan man programmerer disse både virtuelt og i virkeligheden) eller ”produktion af serviceydelser og –tjenester” (hvordan man digitalt modellerer og understøtter komplekse serviceydelser, og om hvordan man designer arbejdsopgaver og -miljø på den mest optimale måde). Det er også muligt at blande kurser fra begge spor, hvis du vil have en bredere faglig profil.

PÅ AAU ARBEJDER DU MED VIRKELIGE PROBLEMSTILLINGER
OG OFTE I SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Uddannelsen giver dig mulighed for tæt kontakt til erhvervslivet gennem projektarbejdet, hvor du finder løsninger på virksomhedernes udfordringer. Alle projekterne tager udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv, og du kommer til at gå i dybden med komplekse, ofte tværfaglige problemstillinger, hvor det kræver en kreativ og engageret tankegang at udvikle løsninger på udfordrende problemer.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, ligesom det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.


Se brochure om uddannelsen (pdf):

PÅ AAU LÆRER DU AT FORHOLDE DIG KRITISK TIL FORSKELLIGE LØSNINGER OG AT HAVE FOKUS PÅ HELE TIDEN AT OPTIMERE

Med en bacheloruddannelse i Manufacturing and Operational Engineering kan du læse videre på en 2-årig kandidatuddannelse som enten cand.tech. eller civilingeniør (cand.polyt.). En kandidatuddannelse vil markant forbedre dine kompetencer og jobmuligheder.

Som færdiguddannet kandidat inden for dette fagområde har du en solid viden om teorier, metoder og praksis i relation til innovationsteknologi, systemer, processer, produktion og service, og du har en forståelse for forholdet mellem forretningsmodeller, produktion og service, produkt- og serviceinnovation, produktionssystemer, ledelse og menneskerne og teknologien, der er involveret i produktions- og udviklingsprocesserne. På baggrund af din teoretiske og praktiske viden kan du udvikle nye metoder, implementere nye processer og foretage problemløsning på et højt fagligt niveau.

Med en bachelor- og kandidatuddannelse inden for produktionsudvikling kan du arbejde hos fx:

  • Post Nord
  • Microsoft
  • Google
  • Apple
  • UPS
  • Amazon
  • Sygehuse
  • Kommunale og statslige administrationer


LÆS MERE OM FAGLIGT INDHOLD PÅ MANUFACTURING AND OPERATIONS ENGINEERING


Mød en studerende

 

ER DIT MATEMATIKNIVEAU TILSTRÆKKELIGT?

Læs om kravene til dit matematikniveau og behovet for at genopfriske matematikken inden studiestart: Optagelse og adgangskrav.


SOM STUDERENDE PÅ AAU MØDER DU …

PROBLEMBASERET LÆRING (PBL)

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke undervisningsform problembaseret læring (PBL). Arbejdsformen er værdsat og efterspurgt af såvel erhvervslivet som de studerende. I det problemorienterede projektarbejde er du i stor udstrækning selv med til at definere de problemstillinger, du arbejder med inden for de faglige rammer. Læs mere om PBL.

TEAMWORK

De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for, gennem samarbejde og arbejdsdeling, at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og har større mulighed for at føle dig hjemme på universitetet. Læs mere om teamwork som arbejdsform.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det betyder, at du som studerende kommer til at arbejde med virkelige problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Dermed får du allerede, mens du studerer, mulighed for at få en erhvervsrettet og praktisk vinkel på dine akademiske kompetencer.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. 

LABORATORIER I VERDENSKLASSE

Laboratorierne på Aalborg Universitet er af højeste standard, og de spiller en vigtig rolle i undervisningen. Du kommer til at arbejde under de bedste laboratorieforhold med adgang til den nyeste teknologi, hvilket er af afgørende betydning for dit udbytte af undervisningen.

STUDIEBYEN København

Aalborg Universitet København (AAU CPH) er en del af Aalborg Universitet og ligger i Københavns Sydhavn tæt på hovedstadens centrum. Som studerende på AAU CPH har du derfor rig mulighed for at benytte dig af byens mange bolig-, kultur- og fritidstilbud.

Aalborg Universitet København er en forholdsvis ny campus med et innovativt studie- og læringsmiljø, internationalt fokus og tæt samarbejde med virksomheder, hvoraf flere holder til direkte på campus.

Samlet er ca. 3.700 studerende tilknyttet AAU CPH's mange spændende bachelor- og kandidatuddannelser inden for humaniora, de tekniske- og naturvidenskabelige fag samt samfundsvidenskab.

Læs mere om at leve som studerende i København.


 

søg optagelse på manufacturing and operations engineering

Du får viden om

  • Produktionsudvikling - integreret produktudvikling
  • Udvikling af servicesystemer
  • Optimering af arbejdsgange
  • Produktionssystemer og markedsskabelse

Fakta om uddannelsen

Sprog

Engelsk

By

Adgangskrav

Se Studieordningen

Mød AAU
Deltag i arrangementer på Aalborg Universitet for studiesøgende, og oplev studielivet på AAU. mød aalborg universitet