AAU logo

IT, Communication and New Media

Udlandsophold

Udlandsophold

Uddannelsen i It, Communication and New Media på Aalborg Universitet København samarbejder med førende virksomheder inden for området: Nokia, Motorola, Terma, og Litepoint, samt Dansk Industri (ITEK). Det giver gode kontakter og mulighed for spændende projekter i samarbejde med virksomheder.

Fortsætter du på kandidatuddannelsen, er udlandsophold en mulighed, der ligger lige for, især da kandidatuddannelsen indgår i det globale uddannelsesprogram for Center for TeleInFrastruktur (CTIF) på AAU, som foreløbig omfatter afdelinger i Aalborg, København, Rom, Kolkata (Indien) og Yokosuka (Japan).

Erfaringer fra udlandet er med til at give job

Hvis du vælger at tage på udlandsophold som en del af din uddannelse, får du en stor fordel, når du skal søge job. Erhvervslivet efterlyser folk med internationale erfaringer, og derfor sætter AAU fokus på netop udlandsophold. Vi vil gerne være med til at give dig den bedst mulige ballast, når du skal søge job som færdiguddannet, og undersøgelser viser, at med et udlandsophold i bagagen, kommer man foran i køen til de bedste jobs.

På kandidatuddannelserne er der rigtig gode muligheder for at komme i virksomhedspraktik, ligesom der er muligheder for at tage et semester på et andet universitet – både herhjemme og i udlandet. Vi står parat til at hjælpe dig, så du finder det bedst mulige sted for dig og din uddannelse. Aalborg Universitet samarbejder med en række universiteter rundt omkring i hele verden, og vi har særdeles gode kontakter til erhvervslivet, både hvad angår studenterprojekter og praktik.

Læs mere om praktik- og udlandsophold

Vil du på udlandsophold?

Vil du på udlandsophold?

Aalborg Universitets Internationale Kontor har mange års erfaring med at sende AAU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet, og du har mulighed for at søge AAU-legater via kontoret.
 

Læs mere om udlandsophold