AAU logo

Internetteknologier og computersystemer

Praktik og Udlandsophold

Praktik og Udlandsophold

Udlandsophold er som udgangspunkt ikke en del af bacheloruddannelsen i Internetteknologier og computersystemer.

Derimod har du gode muligheder for at komme på udlandsophold, hvis du efterfølgende tager en kandidatuddannelse. Ca. 10 % af de studerende vælger at tage på udlandsophold på 9. eller 10. semester for at studere i lande som USA, Australien, Spanien, Italien, Tyskland, England, Sverige eller Frankrig.

Erfaringer fra udlandet er med til at give job

Hvis du vælger at tage på udlandsophold som en del af din uddannelse til civilingeniør, får du en stor fordel, når du skal søge job. Erhvervslivet efterlyser folk med internationale erfaringer særligt på ingeniørområdet, og derfor sætter AAU fokus på netop udlandsophold. Vi vil gerne være med til at give dig den bedst mulige ballast, når du skal søge job som færdiguddannet, og undersøgelser viser, at med et udlandsophold i bagagen, kommer man foran i køen til de bedste jobs.

På kandidatuddannelsen er der rigtig gode muligheder for at komme i virksomhedspraktik, ligesom der er muligheder for at tage et semester på et andet universitet – både herhjemme og i udlandet. Vi står parat til at hjælpe dig, så du finder det bedst mulige sted for dig og din uddannelse. Aalborg Universitet samarbejder med en række universiteter rundt omkring i hele verden, og vi har særdeles gode kontakter til erhvervslivet, både hvad angår studenterprojekter og praktik. Vores studerende tager på udlandsophold i lande som USA, Australien, Spanien, Italien, Tyskland, England, Sverige eller Frankrig.

Netværk på tværs af nationaliteter

På uddannelsens sidste semestre udbyder vi specialiseringer som internationale masteruddannelser, og derfor foregår undervisningen på engelsk. Dermed kommer der også flere udenlandske studerende på specialiseringerne under elektronik og it. Det giver en oplagt og god mulighed for at komme til at studere i en international atmosfære og danne et netværk på tværs af nationaliteter.

Læs mere om praktik- og udlandsophold

Vil du på udlandsophold?

Vil du på udlandsophold?

Aalborg Universitets Internationale Kontor har mange års erfaring med at sende AAU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet, og du har mulighed for at søge AAU-legater via kontoret.
 

Læs mere om udlandsophold