AAU logo

Internetteknologier og computersystemer

Fagligt indhold

Fagligt indhold

Internetteknologier og computersystemer på Aalborg Universitet er et civilingeniørstudium, som starter med den 3-årige bacheloruddannelse. Den består af i alt 6 semestre, som du kan læse om på denne side.

Se studieordningen for bacheloruddannelsen i Internetteknologier og computersystemer. Her kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.

Studiestartsprøve

Der er indført studiestartsprøve på uddannelsen i Internetteknologier og computersystemer. De første uger på 1. semester skal alle studerende på uddannelsen derfor deltage i og bestå en studiestartsprøve. Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet samt de studerendes forventninger til og motivation for studiet. Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedr. studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Beskrivelsen af studiestartsprøven kan findes her.

det lille overblik

Nedenfor kan du se det såkaldte fagbarometer, som viser uddannelsens grad af fokus på forskellige områder. Brug det gerne til at sammenligne it-uddannelserne på Aalborg Universitet.

  • Brug og design; analyse af brugsmønstre, dialog med brugere med henblik på indretning og design af it-systemer, fx brugergrænseflader, medieformidlet kommunikation, æstetik, formidling mm.
  • Elektronik og systemer; analyse, design og konstruktion af analoge og digitale elektroniske kredsløb og systemer.
  • Software og data; analyse, design og implementering (programmering) af softwaresystemer samt teorier og algoritmer til analyse og behandling af data.
  • Organisation og marked; virksomhedsdrift, ‐kommunikation, ‐forståelse og -etablering samt økonomi, ledelse, jura, innovation, markedsanalyse, marketing mm.

1. semester; Netværk og programmering

På 1. semester får du en række kurser inden for software og netværk, der gør dig, og den gruppe du vælger, i stand til at løse en problemstilling ved hjælp af software og netværk.

Igennem 1. semesterprojektet lærer du om internetteknologier og computersystemer. Der arbejdes både med teori og praktisk arbejde, hvor der tages udgangspunkt i en samfunds- eller erhvervsrelevant problemstilling. Du lærer at analysere problemstillinger fra virkeligheden ved hjælp af de gennemgåede teorier og metoder.

Projekteksempler

Overvågning af et firmas computernetværk. Projektet omhandlede de risici, som medarbejdere udsætter deres firma for, når de benytter firmaets internet til privat brug. Risiciene omfatter blandt andet vira og spyware. De studerende udviklede en række programmer, som i samspil dels overvågede brugen af netværket, og dels informerede administratorer om brugen af firmaets internet på en let og overskuelig måde. Projektet blev testet ved at opstille et netværk, som skulle simulere et firmanetværk. Til projektet brugte de studerende blandt andet teori fra netværksprogrammering og netværksteori, som er et kursus på 1. semester.

Derudover kan nævnes projekteksempler som:

  • Konstruktion af en netværksrouter, for eksempel en PC baseret router på Linux, og opsætning af denne til en retfærdig deling af en bredbåndsforbindelse.
  • Trådløst netværk mellem biler. Det kan eksempelvis bruges til at give trafikinformationer i forbindelse med uheld eller kødannelser.
  • Opsætning af peer-2-peer netværk, som for eksempel kan bruges til opbevaring af særligt vigtige data, udveksling af filer eller samarbejde via nettet.

2. semester; Netværksbaseret databehandling

I forhold til 1. semester fokuserer 2. semester i højere grad på udviklingen af et system, som består af flere enheder, der alle kommunikerer med hinanden. Herudover er der fokus på at analysere og designe et system, samt at teste systemet under udviklingen.

På 2. semester lærer du om design og udvikling af netværksbaserede systemer, hvor især samspillet mellem hardware og software er i fokus. Du kommer til at fokusere på brugernes perspektiver og forretningsudvikling. Du kan få stor indflydelse på det P2-projekt, hvor du må prøve kræfter med af få omsat dine gode ideer til virkelighed.

Projekteksempler

  • Robot styret via Internettet og Google Maps. Robotten er delvist selvnavigerende og delvist styret over internettet. Robotten kan overvåge større områder som eksempelvis marker. De studerende fokuserede på, hvordan robotten kunne navigeres ved hjælp af Google Maps, hvordan kan en livevideo sendes til en server via 3G-netværk, samt hvordan opbygges systemet mest hensigtsmæssigt i forhold til vedligeholdelse og opdateringer. Yderligere byggede de en prototype, som blev testet og fremvist til eksamen.

Derudover kan nævnes projekteksempler som:

  • Udvikling af et system til sikker opbevaring og effektiv præsentation af store mængder data fra satellitter eksempelvis målinger af klimadata eller af jordens magnetfelt.
  • Udvikling af en elektronisk førerhund, der kan hjælpe blinde gennem trafikken. For eksempel kan den hjælpe personen med at følge (midten af) et fortov, krydse et fodgængerfelt, når der er grønt, og advare mod ændringer som følge af vejarbejde og lignende.

3. semester; Mikroprocessorsystemer

På 3. semester skal de studerende lære at konstruere et mindre computersystem ud fra de tidligere lærte metoder, nye metoder der knytter sig til udvikling af system og applikationsprogrammer.

I P3-projektet er temaet Mikroprocessorsystemer, hvor du lærer, hvordan computere generelt virker, og hvordan de på processorniveau er designet til at håndtere informationer fra omgivelserne.

Projekteksempler

  • Programmering af en lagerrobot. Programmeringen består i at lave et styresystem, der gør robotten i stand til at hente og bringe paller på et lager. Undervejs skal robotten kommunikere med en stationær PC, således de ansatte på lageret kan følge med i robottens aktiviteter. Kommunikationen kan enten foregå med infrarødt lys, WiFi eller Bluetooth, alt efter hvad du foretrækker.

Ellers kan der nævnes et projekteksempel som:

  • Udvikling af en satellitcomputer. Projektet består både af at udvikle og designe computeren, som skal anvendes i en satellit.


4. semester; Indlejrede realtidssystemer

På 4. semester skal den studerende lære teorier og metoder til analyse, design, konstruktion og udvikling af indlejrede realtidssystemer i en distribueret sammenhæng. Derudover skal den studerende opnå kompetencer til at kunne arbejde med realtidssystemer og den tilhørende teori.

Hvor 3. semester handler om at udvikle mikroprocessorsystemer, går dette semester skridtet videre, og man skal her udvikle mikroprocessorsystemer, der kan spille sammen via netværk. Yderligere er der i mange systemer krav om, at ting foregår indenfor nogle strenge tidsgrænser, såkaldt realtid. Design af realtidssystemer indgår som en central del af dette semester.

Projekteksempel

  • Adgangs-, sikkerheds- og alarmsystemer. Sådanne systemer skal overholde strenge krav om pålidelighed og tidsmæssig adfærd. Systemerne vil typisk være fysisk placerede på forskellige steder. Ligeledes skal den interne kommunikation leve op til pålidelighedskravene, uanset om det foregår over et dedikeret netværk eller internettet. Her er der mulighed for at vælge lige efter din interesse.


5. semester; Komplekse distribuerede systemer

På 5. semester er du med til at udvikle en del af et større distribueret system, hvor der typisk stilles krav til timing og pålidelighed. Et distribueret system er et bredt begreb, som dækker over applikationer, hvor data er delt over flere computere - fysisk kan det spænde over alt fra en lille boks til det meste af universet, afhængig af hvad du vælger at arbejde med. Det kræver avanceret software, især når forskellige delsystemer skal spille sammen. Du kommer til at arbejde med både analyse, design, implementering og test.

Projekteksempler

  • Ofte vil udgangspunktet være i et aktuelt forsknings- eller udviklingsprojekt.
  • Egne eller vejleders ideer. Det kunne eksempelvis handle om intern t netværk i en bil til styring af ABS-bremser eller en robot styret af flere koblede computersystemer. 


6. semester; Bachelorprojekt

På 6. semester skal du skrive dit bachelorprojekt. Du kan som studerende ved Internetteknologier og Computersystemer vælge mellem disse fire specialeområder:

  • Robust kommunikation.
  • Signalbehandlingsalgoritmer og -systemer.
  • Opsamling, repræsentation og processering af information.
  • Reguleringsteknik.

Uanset hvilken linje du vælger, er der mulighed for at skrive projekt i samarbejde med en virksomhed. 

Robust kommunikation

Robust kommunikation handler om, hvordan det kan lade sig gøre at sende data gennem en forbindelse, hvor der kan opstå fejl. Eksempelvis på grund af sende- og modtageforhold eller overbelastning af netværket, fordi udstyret ikke kan følge med.

Ud over at disse fejl skal rettes, vil der ofte være krav til de data, der sendes. Eksempelvis stiller tale, videomøder og spil over netværk store krav til, hvor meget forsinkelse der må være, mens filoverførsler og video i høj kvalitet stiller krav til båndbredden.

Projektet tager udgangspunkt i et konkret problem, hvor du, afhængigt af de krav, der stilles, skal udvikle teknikker til at sikre kommunikationen. Du kan arbejde med forskellige dele af systemet, afhængigt af dine interesser - lige fra design af den fysiske antenne til udvikling af software hvor en video-afspiller løbende korrigerer for fejl i de data, der modtages.

Signalbehandlingsalgoritmer og -systemer

Signaler kan være enten analoge eller digitale, og de bruges til at repræsentere eksempelvis lyd, billeder, måledata, trådløse signaler og meget mere.

Signalbehandlingsalgoritmer og -systemer handler om at konstruere software og/eller hardware til at behandle sådanne data. Som eksempler kan nævnes:

  • Talegenkendelse - den menneskelige stemme gøres forståelig for computeren.
  • Billedbehandling - i form af fx et digitalkamera, der kan genkende ansigter.
  • Stemmebehandling - tilpasning af en sangers stemme, sådan at hun synger rent og uden forsinkelse under en live-optræden.

Projektet under dette tema tager udgangspunkt i en konkret og praktisk problemstilling, hvor der er behov for at lave hurtig og/eller beregningskrævende behandling af signaler. Du kommer til at arbejde med både design, sammensætning af hardware og programmering.

Opsamling, repræsentation og processering af information

Når du, efter en god fest-weekend, går ned i Brugsen med dine tomme flasker, så har du måske undret dig over, hvordan den der "flaske-modtager-dims" egentlig virker. Du stiller din kasse på et transportbånd, og vupti, så kommer der en flaskebon ud - smart. Det, der sker, er, at et kamera tager billeder af ølkassen (Dataopsamling). Disse billeder behandles nu af noget software og relevante informationer udtrækkes (Repræsentation). Dette kan for eksempel være den tekst, der står på kassen, eller om kanterne er gået i stykker. Til sidst genkendes typen (Carlsberg, Thor, Albani, ukendt) samt antallet af tomme ølflasker i kassen, og der udskrives en korrekt flaskebon - forudsat at Brugsen faktisk vil modtage denne type kasse (Processering).

Dette behov for at opsamle, repræsentere og processere information findes i mange forskellige sammenhænge. Det kan være alt fra fysiske data til håndskrevne adresser på en konvolut, unikke kendetegn som fingeraftryk og øjen-iris, eller musik som man gerne vil kunne genkende. Under temaet her kommer du til at arbejde med metoder til at opsamle, behandle og repræsentere sådanne informationer. Der vil være god mulighed for samarbejde med virksomheder.

Reguleringsteknik

Regulering er et andet ord for at måle og styre systemers opførsel, således at de opfører sig som ønsket - typisk ved hjælp af en computer. Det kan for eksempel dreje sig om:

  • hastighedsregulering af motoren i en el-bil.
  • styring af industrirobotter på en højteknologisk
    fabrik.
  • styring af solpaneler eller bølgeenergianlæg.
  • en ubemandet helikopter, der uden menneskelig indblanding skal flyve i lav højde over jorden for at tage. billeder i forbindelse med overvågning.

Du kan komme til at arbejde med alle mulige fysiske systemer: mekaniske, termiske, elektriske, osv.; alle processer har brug for regulering.

På dette semester kan du for eksempel komme til at arbejde med en model af en kran til at laste skibe med. For at kunne regulere kranen godt, er det nødvendigt at måle krankrogens position og bevægelse, så du bliver nødt til at udstyre kranen med elektroniske sensorer. Sensorernes information samles op i en computer, hvor den behandles, og computeren kan på baggrund af sin programmering og de målte data beslutte sig for den næste handling. Computeren giver herefter signal til en aktuator, for eksempel en elektromotor, om at bevæge krogen i den rigtige retning med den rigtige hastighed. Du kommer således til at beskæftige dig med både elektronik, fysik og programmering under dette tema.

Når du har færdiggjort dit 6. semester, er du bachelor i Internetteknologier og computersystemer. 

studerende fortæller

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejde

Gruppe- og projektarbejdet på Aalborg Universitet giver dig mulighed for at få en spændende og lærerig studietid både fagligt og socialt.
 

Læs mere om gruppe- og projektarbejde