AAU logo

Informationsteknologi

Adgangskrav

Adgangskrav

Adgang til bacheloruddannelsen i Informationsteknologi på Aalborg Universitet forudsætter, at du opfylder følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

Adgangsbegrænsning

Der er adgangsbegrænsning til bacheloruddannelsen i Informationsteknologi. Det betyder, at det ikke er alle ansøgere, der opfylder adgangskravene og som søger rettidigt, der er sikret en studieplads.

Du kan søge om optagelse i kvote 1 eller kvote 2.
 

Antal Studiepladser

I 2017 udbød AAU 60 studiepladser på bacheloruddannelsen i Informationsteknologi. Alle ansøgere, der opfyldte adgangskravene til uddannelsen blev optaget.

Kvote 1

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er studiepladser til, udvælges ansøgerne i kvote 1 efter karaktergennemsnit i den adgangsgivende eksamen. Har du en gymnasial eksamen vil din ansøgning både blive vurderet i kvote 1 og kvote 2, hvis du søger optagelse inden den 15. marts.

Kvote 2

I kvote 2, som udgør 10% af pladserne, udvælges ansøgere ud fra en konkret helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på et karaktergennemsnit i adgangskravsfagene og på andre særligt relevante aktiviteter udover den adgangsgivende eksamen. Særligt relevante aktiviteter er relevant uddannelse og/eller relevant erhvervsarbejde på fuld tid. Frivilligt arbejde indgår ikke i vurderingen. Der må i den konkrete vurdering lægges vægt på maks. 12 måneders særligt relevante aktiviteter (dog samtidig minimum 6 måneder).

De særligt relevante aktiviteter skal være gennemført og dokumenteret i form af bilag senest ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts for at de kan indgå i den konkrete kvote 2-vurdering. Et CV alene betragtes ikke som dokumentation. Der lægges ikke vægt på en motiveret ansøgning. Læs også vores generelle vejledning om kvote 2.

Du skal desuden søge gennem kvote 2, hvis du har søgt om dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen.

 

Udvælgelseskriterier i kvote 2

Relevant erhvervsarbejde (minimum 6 mdr og maximum 12 mdr)

  • Arbejde i en software- eller systemudviklingsvirksomhed eller produktionsvirksomhed af fysiske interaktive produkter (det udførte arbejde skal have haft at gøre med den primære produktion af teknologi eller indhold, dvs. ikke fx sekretærlignende eller receptionist)
  • Arbejde som programmør/webprogrammør/webmaster/e-designer
  • Arbejde som medie/kommunikationsmedarbejder (virksomhedskommunikation, lyd/film, reklame)
  • Selvstændig inden for de samme områder

Ikke-relevant erhvervsarbejde - eksempler

  • Almindeligt kontor-, sekretær- og butiksarbejde,
  • Almindeligt servicearbejde, for eksempel tjener, pædagogmedhjælper, au-pair

Relevant uddannelse (minimum 30 ECTS og maximum 60 ECTS)

  • Dele af professionsbacheloruddannelser inden for IT-området med et indhold af kommunikation, programmering og/eller systemudvikling. 
  • Dele af humanistiske bacheloruddannelser med fokus på IT
  • KVU-uddannelse til Datamatiker
  • Dele af humanistiske bacheloruddannelser inden for kommunikation

Ikke-relevant uddannelse - eksempler

  • Private tegning- og animationsuddannelser/kurser
  • Almindelig kontor-, salgs-, service- og butiksuddannelse

Opfylder du adgangskravene?

De adgangskravsfag, der er nævnt ovenfor, skal være bestået med min. 2,0 på 7-trins-skalaen (medmindre andet er angivet).

Er du ansøger fra et nordisk land, opfylder du kravet om Dansk A ved at bestå Dansk, Svensk, Norsk eller Islandsk på tilsvarende niveau. For ikke-nordiske ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen kan Studieprøven i dansk i kombination med modersmålsundervisning til højeste gymnasiale niveau erstatte kravet om Dansk A.

Har du en udenlandsk (også nordisk) eller international eksamen, henviser vi dig til vores optagelsessider for nærmere information om ansøgningsfrist m.v.

I tvivl om adgangskrav?

Måske har du brug for at supplere i et fag? Måske har du ikke en adgangsgivende eksamen? Vi har samlet en masse nyttig information om adgangskrav på AAU.

alt om adgangskrav på aau

brug AAu's adgangstjekker

AAU's Adgangstjekker giver dig overblik over adgangskrav til vores bacheloruddannelser. Indtast din gymnasiale eksamen og få overblik over hvilke uddannelser, du opfylder adgangskravene til og hvilke gymnasiale fag du evt. mangler.

tjek hvilke uddannelser du kan blive optaget på

Generel studievejledning

Generel studievejledning

Har du brug for generel studievejledning om Aalborg Universitets uddannelser, så kontakt AAU's studievejledning. Du kan ringe og skrive til vejlederne.
 

Kontakt AAU's studievejledning

Sådan søger du optagelse

Du skal søge optagelse på en studieplads via optagelse.dk ved hjælp af NemID. På optagelse.dk findes vejledninger til hvordan.
 

Ansøgningsfrist - kvote 1

5. juli kl. 12. 

ANSØGNINGSFRIST - KVOTE 2

15. marts kl. 12. 


Studiestart

Der er studiestart den 1. september.
 

Se hvornår du skal søge

 

Læs om supplering for at opfylde adgangskravene
Læs mere om optagelsesprocedurer