AAU logo

Energi

Job & karriere

Job & karriere

”Fokus på projektorienteret undervisning hos AAU, betyder at ingeniører forstår vigtigheden af samarbejde og er hurtigt integreret i vores organisation”

Peter Stigkær, Engineering Manager, Maersk Oil & Gas

Bacheloruddannelsen i energi er især tilrettelagt for dig, der ønsker at fortsætte på en 2-årig kandidatuddannelse som civilingeniør (cand.polyt.).

Med bacheloruddannelsen i energi har du en grundlæggende viden inden for fagområdet, men dine kompetencer og jobmuligheder forbedres markant med en efterfølgende kandidatuddannelse og titlen som civilingeniør.

I Danmark er omkring 28.000 personer beskæftiget på fuld tid med produktion af offshore-energi. Mere end 14.000 af disse personer er beskæftiget inden for vind- og bølgeenergi, mens olie- og gasområdet beskæftiger knap 14.000 personer. Energisektoren er i konstant udvikling, og der er brug for endnu flere energiingeniører i fremtiden.

Som energiingeniør kan du håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer inden for energiområdet, og du har opnået kompetencer inden for udvikling, planlægning og drift af bæredygtige energisystemer.

”Vores oplevelse af kandidater fra AAU er, at de er hurtige til at integrere sig i virksomheden. Studiets arbejdsform gør, at det er let for kandidaterne at arbejde i en virksomhed som vores. Samtidigt oplever vi, at AAU kandidaternes faglige niveau generelt er højt”

Per Hessellund Lauritsen, Research Manager, Siemens Wind Power A/S

Med en bachelor- og kandidatuddannelse inden for energi kan du arbejde med fx:

  • Integration af vindmøller
  • Styringer til vindmøller
  • Forbrænding af biobrændsler
  • Bioenergi systemer – biogas/biofuels
  • Hydrauliske bølgeenergisystemer
  • Forsyning af energi til forbrugerne
  • Energioptimering af apparater, systemer og fremtidens bolig
  • Udvikling af nye energiteknologier og energisystemer
  • Analyse af nye energiteknologier og forskning i energiressourcer
  • Rådgivning
  • Bæredygtighedsvurdering af energiformer og deres omsætning
  • Energibesparelser i produktion og forbrug af energi
  • Offshore energisystemer
  • Udvikling af undervandsrobotter
  • Offshore overvågnings- og kontroldroner til energisystemer
  • Effektelektroniske systemer til offshore energi

Med en bachelor- og kandidatuddannelse inden for energi kan du arbejde hos fx:

  • Danfoss
  • Grundfos
  • Vestas
  • Mærsk Olie og Gas
  • Rambøll Olie og Gas
  • DONG Energy
  • Siemens Wind Power
  • B&W Vølund
  • Added Values
  • A.P. Møller A/S
  • Tjærborg Industri A/S
  • COWI A/S
  • Delta Electronics
  • Energinet.dk
  • FLSmidth
  • LINAK
  • Sweco Danmark A/S
  • Lloyd’s Register
  • Offentlige energimyndigheder
  • Kraftværker
  • Energiforsyningsselskaber
  • Vindmølle-, maskin- og procesindustrien
  • Elektroteknikvirksomheder
  • Rådgivende ingeniørvirksomheder


læs om optagelse og adgangskrav

Karrierevejledning på AAU

AAU Karriere kan vejlede dig om karrieremuligheder og erhvervskontakt under studiet. Få bl.a. vejledning om:

  • Ansøgning og CV
  • Praktik og studiejob
  • Dine personlige kompetencer
  • Arbejdsmarkedet og brancher
  • A-kasser og fagforeninger
     

LÆS MERE OM PÅ AAU Karriere's HJEMMESIDE