AAU logo

Elektronik, Diplomingeniør

Job & karriere

Job & karriere

De fleste nyuddannede diplomingeniører i Elektronik fra Aalborg Universitet får job i små og store elektronikvirksomheders udviklings- eller forskningsafdelinger. Du har også mulighed for at arbejde i salgsafdelinger, i produktionsvirksomheder, i rådgivende ingeniørfirmaer eller i den offentlige sektor.

Dit valg af specialisering på enten diplom- eller civilingeniøruddannelsen er ikke altid afgørende for, hvilken type job du får efter endt uddannelse; men du vælger specialisering efter interesse, og sådan vil du ofte også vælge job.

Som udviklingsingeniør stilles der store krav til selvstændigt at gennemskue problemstillinger og til kreativitet i problemløsningsfasen. Gennem studiet lærer du at arbejde effektivt i et team. Mange elektronikvirksomheder er organiseret i projektgrupper, og du vil derfor hurtigt kunne falde til og blive produktiv for virksomheden.

Karrierevejledning på AAU

AAU Karriere kan vejlede dig om karrieremuligheder og erhvervskontakt under studiet. Få bl.a. vejledning om:

  • Ansøgning og CV
  • Praktik og studiejob
  • Dine personlige kompetencer
  • Arbejdsmarkedet og brancher
  • A-kasser og fagforeninger
     

LÆS MERE OM PÅ AAU Karriere's HJEMMESIDE