AAU logo

Bygge- og anlægskonstruktion

Job & karriere

Job & karriere

MED EN INGENIØRUDDANNELSE ÅBNER EN VERDEN AF MULIGHEDER SIG

Bacheloruddannelsen i Bygge- og Anlægskonstruktion er især tilrettelagt for dig, som ønsker at læse videre på en 2-årig kandidatuddannelse som civilingeniør (cand.polyt.).

Med bacheloruddannelsen i Bygge- og Anlægskonstruktion har du en grundlæggende viden inden for fagområdet, men dine kompetencer og jobmuligheder forbedres markant med en efterfølgende civilingeniøruddannelse.

kandidatmuligheder

Som færdiguddannet civilingeniør inden for fagområdet bygge- og anlægskonstruktion har du god mulighed for at finde et job, der passer til netop dine kompetencer og interesser, fordi bygningsingeniører er eftertragtede på arbejdsmarkedet. Du er god til at tænke logisk og udvikle praktiske løsninger på problemstillinger inden for branchen.

AAU GIVER DIG INDDBLIK I HVORDAN MAN SAMARBEJDER I FX EN RÅDGIVENDE INGENIØRVIRKSOMHED, SÅ DU ER GODT KLÆDT PÅ TIL ARBEJDSMARKEDET

Du kan fx få ansættelse i et rådgivende ingeniørfirma. Her kan du arbejde med konkrete byggeopgaver, hvor du laver beregninger, vælger materialer og tilser byggerier. Det er også muligt, at du kan få ansættelse i et entreprenørfirma, hvor du arbejder med opførelsen af bygge- og anlægsprojekter eller at du kan få arbejde i en fabrikationsvirksom som fx en betonelementfabrik.

Med en bachelor- og kandidatuddannelse inden for bygge- og anlægskonstruktion kan du arbejde med fx:

  • Udformning af broer
  • Reducering af energiforbrug
  • Fundamenter for store konstruktioner
  • Vejbygning og -fundering
  • Design af indeklimaanlæg i butiksområder
  • Udførelse af større bygge- og anlægsprojekter fx opstilling af havvindmøller
  • Arbejdsplanlægning og administration fx ved at styre vedligeholdelse af motorveje
  • Byggeledelse
  • Udarbejdelse af prisberegninger
  • Arbejdsmiljø
  • Kvalitetssikring

Med en bachelor- og kandidatuddannelse inden for bygge- og anlægskonstruktion kan du arbejde som fx:

  • Rådgivende ingeniør, der kan arbejde med rådgivning ift. planlægning og projektering af ingeniørarbejde. Det kan være ved et nyt stort byggeprojekt som fx en bygning, bro eller et anlæg
  • Entreprenør, som påtager sig ansvaret for udførelsen af en entreprise for andre. Dvs. et bestemt stykke arbejde som fx et bygge- eller anlægsprojekt, der ofte skal udføres til en fast pris
  • Ansat i kommune, region eller stat, hvor du fx arbejder med byggesagsbehandling eller projektering inden for trafik og miljø
  • Fabrikant
  • Forsker, ph.d.


læs om optagelse og adgangskrav

Karrierevejledning på AAU

AAU Karriere kan vejlede dig om karrieremuligheder og erhvervskontakt under studiet. Få bl.a. vejledning om:

  • Ansøgning og CV
  • Praktik og studiejob
  • Dine personlige kompetencer
  • Arbejdsmarkedet og brancher
  • A-kasser og fagforeninger
     

LÆS MERE OM PÅ AAU Karriere's HJEMMESIDE