AAU logo

Eksempler på succesfulde opfindelser og teknologi

Banebrydende opfindelser og teknologier fra Aalborg universitet skaber grundlag for udvikling og vækst i samfundet gennem aftaler om teknologioverførsel med virksomheder fra hele verden.

iTongue fra TKS giver svært lammede kontrol i deres eget liv

 

Folk med rygmarvsskader kan kun meget lidt uden hjælp, da de hverken kan bruge arme eller ben. Tungen styres dog ikke gennem rygmarven, og det gør, at svært lammede med iTongue nu selv kan betjene en computer eller styre deres kørestol.

Det kan de takke lektor Lotte Andreasen Struijk fra Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet for. Hun har nemlig opfundet en ganeplade med sensorer, som reelt fungerer som en fjernbetjening. Ganepladen betjenes ved hjælp af en piercing i tungen og betjener de sensorer, som er indbygget i ganepladen, og som reelt fungerer som mus og tastatur på en computer. På den måde får de lammede mulighed for at betjene en computer eller styre deres kørestol.

Nu er iTongue på markedet, og en af brugerne har sendt en mail med ordlyden: ”Før kunne jeg intet gøre uden at bede om hjælp. Nu kan jeg lave mange ting uden at få hjælp, så for mig er det et helt nyt liv.”

Første prototype blev udviklet i samarbejde med Tandlægehøjskolen og en aalborgensisk tandlæge. Siden er opfindelsen patenteret og produktet udviklet færdigt i TKS A/S, en spinout virksomhed fra Aalborg Universitet, med lektor Lotte Andreasen Struijk som kerne for udviklingen.

Udover iTongue findes to andre varianter af produktet, som ikke styres med tungen, men kan bruges af lammede som kan bevæge en finger. iHandle er et lille fysisk håndtag, som spændes fast på hånden, mens iCTRL er en app, som giver brugeren en grafisk brugerflade til navigation.

TKS A/S er en spinout-virksomhed fra Aalborg Universitet, stiftet i 2006 og ejet af Bevica Innovation A/S, Borean Innovation A/S og Aalborg Universitet.

Yderligere info

 

 

Kontakt AAU

Har du spørgsmål til AAU's opfindelser og teknologi, og til hvordan du erhverver dig ret til at udnytte dem kommercielt, er du velkommen til at kontakte:

AAU's kontor for teknologioverførsel
Tlf.: 9940 9336
E-mail: patent@adm.aau.dk