AAU logo

Eksempler på succesfulde opfindelser og teknologi

Banebrydende opfindelser og teknologier fra Aalborg universitet skaber grundlag for udvikling og vækst i samfundet gennem aftaler om teknologioverførsel med virksomheder fra hele verden.

CADScor®-Systemet fra Acarix lytter sig til blodpropper

 

Acarix lytter sig til blodpropper

 

Selve opfindelsen består af et plaster, hvorpå der er monteret meget følsomme mikrofoner, som måler forskelle i turbulens i kranspulsåren. Lyden overføres til et elektronisk system, der er i stand til at bearbejde lydfilerne og på kort tid komme med en såkaldt Coronary Artery Disease (CAD) score for, om patienten bør henvises til nærmere undersøgelse eller behandling.

I dag findes der ikke tilsvarende simple modeller, der kan give lægen basis for at forudsige, om patienten er i fare for at få en blodprop. Det betyder, at mange patienter henvises til dyre undersøgelser på et hospital, uden det er aflejringer i blodårerne, der er problemet. Da et hjerteplaster er en billig og præcis metode, vil det kunne anvendes af de praktiserende læger, som så kan afgøre, om patienten skal til en mere omfattende hospitalsundersøgelse. Opfindelsen kan derved på sigt spare både menneskeliv og skattekroner ved at sikre, at de rigtige mennesker kommer til en undersøgelse.

Udover Coloplast og Aalborg Universitet deltager hjerteafdelingen på Rigshospitalet også i projektet bag selskabet, som desuden får støtte fra Højteknologifonden.

Selskabet har siden starten været igennem yderligere to kapitalrunder, hvor Acarix har hentet hhv. 33 millioner (2010) og 27 millioner (2013) fra selskabets eksisterende aktionærer, Sunstone Capital, Seed Capital, Coloplast og Seventure.

Yderligere info

Kontakt AAU

Har du spørgsmål til AAU's opfindelser og teknologi, og til hvordan du erhverver dig ret til at udnytte dem kommercielt, er du velkommen til at kontakte:

AAU's kontor for teknologioverførsel
Tlf.: 9940 9336
E-mail: patent@adm.aau.dk