AAU logo
Deltag i projektforløb med AAU's studerende

Deltag i projektforløb med AAU's studerende

Hvis du og din virksomhed har brug for innovative løsninger på en problemstilling, kan du deltage i projektforløbet Solution Hub sammen med studerende fra Aalborg Universitet og University College Nordjylland.

Solution Hub er en midlertidig, tværfaglig udviklingsafdeling, hvor studerende fra Aalborg Universitets og University College Nordjyllands teknisk-naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder arbejder sammen om problemløsning i virksomheder og offentlige institutioner. 

Fordele ved at deltage i Solution Hub

Ved at deltage i Solution Hub får du og din virksomhed:

  • en gratis udviklingsafdeling stillet til rådighed. Dog skal I stille medarbejdere til rådighed til løbende sparring gennem projektforløbet
  • bud på innovative løsninger, som I måske normalt ikke har ressourcer til at udvikle
  • adgang til den store mængde viden på AAU og UCN
  • lejlighed til at se de studerende an med henblik på mulig rekruttering af fremtidige medarbejdere

Sådan foregår et typisk projektforløb i Solution Hub

  1. Du og din virksomhed præsenterer et problem for de studerende, som I gerne vil have løsningsforslag til
  2. 7-15 grupper af studerende fra forskellige studieretninger udarbejder bud på løsning af problemet
  3. De studerende præsenterer løsningsforslagene for jer

Fakta om Solution Hub

Varighed: ca. et halvt år med mulighed for forlængelse
Pris: gratis
Antal studerende: 7-15 grupper à gennemsnitlig 3 studerende pr. gruppe

Virksomhed fortæller...

Virksomhed fortæller...

”Først og fremmest, har vi været beærede over at være med. Det har været et rigtigt godt samarbejde. De studerende har udfordret os. Det har givet os nye løsninger, nye input og andre måder at anskue tingene på. 

At fungere som rekvirent i Solution Hub har været en god oplevelse. Vi kendte vores rolle fra første dag, og vidste hvad, der blev forventet af os. Det var ”nemt” at deltage. De afholdte fællesmøder var meget relevante for os, og vi var glade for at være inviteret. Vi har virkelig nydt det, og ser frem til de næste projekter fra forårssemesteret.”

- Lars Nøhr, Projektleder, Fremtidens Plejehjem v/Aalborg Kommune

Sådan deltager du...

Hvis du ønsker at deltage i Solution Hub, er du meget velkommen til at kontakte:

Marie Fallgaard Lund
Tlf.: 9940 7386
E-mail: mf@adm.aau.dk