AAU logo
Køb konsulentydelser af AAU's forskere (rekvireret forskning)

Køb konsulentydelser af AAU's forskere (rekvireret forskning)

Aalborg Universitets forskere kan hjælpe, hvis du står med et konkret stykke arbejde, som skal udføres. Det kunne fx være en undersøgelse, en måling, teknisk rådgivning eller andet, hvor du kan trække på forskernes ekspertise.

Køb af konsulentydelser kendes også under navnene "rekvireret forskning" og "indtægtsdækket virksomhed", men refererer til det samme: køb af konsulentydelser fra forskere på AAU. 

Vilkår for køb af konsulentydelser af AAU’s forskere

Når du køber konsulentydelser af Aalborg Universitets forskere, foregår det på almindelige kommercielle vilkår. Du bør dog være særligt opmærksom på, at konkurrenceklausuler og bodsbestemmelser ikke accepteres. Vilkårene for køb af konsulentydelser af AAU’s forskere reguleres nærmere i en samarbejdsaftale mellem din virksomhed og Aalborg Universitet.

Vidste du...

...at du kan få personlig informationsvejledning på Aalborg Universitetsbibliotek (AUB), hvis du har indgået et forskningssamarbejde med AAU?
 

Book et vejledningsmøde

Sådan gør du...

Hvis du ønsker at købe konsulentydelser af AAU's forskere, er du altid velkommen til at kontakte:

Aalborg Universitets Matchmaking-sekretariat
Tlf.: 9940 7376
E-mail: match@aau.dk