AAU logo

ErhvervsPhD Cases

Robotten er kommet på skoleskemaet

Menneskelignede robotter er for alvor på vej ind i uddannelsessektoren. I den forbindelse viser et helt nyt ph.d.-studie, at børn tager den nye teknologi til sig, men de forstår også robotternes begrænsninger.

Aggressive maskinlignende tingester, som med vold og magt vil udrydde menneskeheden. Sådan er det typiske billede af robotter i talrige science fiction-film og -bøger. Men møder vi robotterne med samme grad af frygt og fordomme i hverdagen? Det mener Lykke Brogaard Bertel ikke. Hun er erhvervsph.d.-studerende på Teknologisk Institut og E-Learning Lab på Institut for Kommunikation på AAU. I den forbindelse har hun undersøgt, hvordan robotteknologi kan bruges i undervisningssammenhænge. Det er sket gennem to cases, en på en skole for børn med autisme og en på en almindelig folkeskole. Her har hun og de tilknyttede skolelærere lavet undervisningsforløb med hhv. Paro, der er en sællignende robot, og Nao, der har en menneskelig udformning.

- Min oplevelse er, at der er en intuitiv tiltrækning til robotterne. Særligt Nao vækker børnenes interesse. Jeg er også overrasket over, hvor hurtige børn er til at forstå teknologien. Voksne bliver tit skuffede over, at robotterne ikke kan mere, end det er tilfældet i dag. Vi er nemlig meget hurtige til at tillægge teknologien intentioner, fordi robotterne er udformet som dyr og mennesker. Vi har derfor også høje forventninger til dem. Børnene derimod er meget bevidste om, at det er nødvendigt at programmere robotterne og er heller ikke så kritiske, hvis robotterne fejler.

Robotten holder på hemmeligheder

Men det betyder ikke, at børnene ukritiske kaster sig over robotteknologien. De tager - ifølge Lykke Brogaard Bertel - naturligt hul på de etiske problemstillinger, som ny teknologi fører med sig. Men de forstår også teknologiens begrænsninger.

- Et af de store temaer for robotforskere er, om man kan udvikle en personlig relation til robotter, og om vi så vil have blind tillid til dem. I min undersøgelse spurgte jeg derfor børnene, om man kan fortælle robotten en hemmelighed. ”Selvfølgelig”, lød børnenes svar, og det får alarmklokkerne til at ringe hos alle robotforskere, griner Lykke Brogaard Bertel.

- Men børnenes begrundelse var, at robotten ikke er klog nok til at fortælle hemmeligheden videre. Jeg tror derfor, at vi vil opleve, at mange af de etiske problemstillinger, vi har i forhold til menneskelignende robotter, kan virke kunstige ude i virkeligheden.

Robotten som værktøj

Det ser da også ud til, at robotternes indtog i uddannelsessektoren kun lige er begyndt. Allerede nu er der 60 Nao-robotter på uddannelsesinstitutioner i Danmark, og det tal kommer med al sandsynlighed til at stige.

- Vi kommer også til at se flere robotter, som ligner mennesker eller dyr. Derudover kommer vi til at se flere industrirobotter blive brugt til undervisning i programmering, også i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, for programmering er en nødvendig kompetence for vores børn at beherske. Jeg tror på den måde, at robotterne bliver et værktøj, der kommer til at gennemgå samme proces som computeren. Vi er derfor også nødt til at udvikle didaktik omkring robotteknologi, understreger Lykke Brogaard Bertel.

Nye måder at interagere på 

Over de næste år vil robotteknologien altså bevæge sig fra forsøgsbasis til et mere permanent læringstilbud i uddannelsessektoren. Men det åbner samtidig op for en ny problemstilling. Robotterne vil nemlig også påvirke den måde, eleverne er sammen på i klasserne samt deres interaktion med lærerne.

- Jeg tror i den forbindelse, at vi skal have et mere nuanceret blik på, hvilke behov vi mennesker har. Vi har fx lært, at det altid er bedst, at især børn med særlige behov har en tæt relation til en menneskelig lærer/plejer, men det er blevet tydeligt for mig, at der er mange måder at være sammen på. Selvfølgelig kan robotter aldrig erstatte mennesker, men for nogle børn er det nemmere, hvis ikke der sidder et menneske, der forventer, at de skal interagere på en bestemt måde. Jeg synes derfor, at der er et potentiale i at se på nye måder at interagere på, og det inviterer robotteknologien til, påpeger Lykke Brogaard Bertel.