AAU logo

ErhvervsPhD Cases

Fordybelse, forretning og fingrene i cement

Ingeniøruddannede Maziyar Nesari ved mere end de fleste om dynamikken i den teknologi, som pulveriserer stenmaterialer til cementproduktion rundt om i verden. Via erhvervsforskerordningerne har han omsat faglig fordybelse til lovende nye forretninger for arbejdsgiveren FLSmidth, mens han selv er kommet helt tæt på produktionen og har fået et stort fagligt netværk. 

Maziyar Nesari blev uddannet civilingeniør inden for design af mekaniske systemer fra Aalborg Universitet i 2009 – lige da krisen for alvor ramte. Inden da havde han taget en diplomingeniøruddannelse fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus med en mere praktisk tilgang. Under det afsluttende speciale i Aalborg opfordrede hans vejleder ham til at overveje en ph.d.-grad, og det førte til, at han kontaktede FLSmidth og i første omgang fik en aftale om en ErhvervsPhD.

- Det var ”show us the answer”: De ledte efter et svar på en udfordring med vibrationer i et af deres kerneprodukter . Jeg skulle prøve at finde en forklaring med en ny forskningsmæssig indgangsvinkel, fortæller han. 

Det vellykkede treårige forløb, hvor professor Sergey Sorokin fra Institut for Mekanik og Produktion leverede vigtig inspiration som vejleder, blev fulgt op af en aftale om en ErhvervsPostdoc. Reglerne er siden ændret, så samme person ikke kan hoppe på begge erhvervsforskerordninger. Men for Maziyar Nesari var der en klar rød tråd og en ny udfordring: 

- Der gik mere ”show us the money” i den, da jeg startede på min postdoc. Muligheden for at skabe ny teknologi var større, fordi jeg bevidst fokuserede mindre på videnskabelige publikationer, og mere på at der skulle skabes noget værdi og profit for virksomheden. Det handlede om at komme tættere på kommercialisering, og vi har blandt andet fået beskrevet en opfindelse med mulighed for patentering.

Skræddersyet specialist

Forretningspotentialet har betydet, at Maziyar Nesari er fortsat som projektleder inden for forskning og udvikling i FLSmidths cementdivision, hvor han både sidder med tekniske projekter og intern forretningsudvikling. På den måde er han selv et eksempel på den type medarbejder, ordningerne efter hans mening skaber.

- Grundlæggende handler det om at bringe forskning til forretning i form af nye teknologier og produkter. Virksomhederne får en kandidat ud, som har mulighed for at fordybe sig på en anden måde, og som samtidig kan være med til at motivere de andre medarbejdere. Og de får en færdiguddannet specialist ud af det, som har afsæt i virksomhedens egne rødder, og som er formet og drejet til at tænke på den måde, virksomheden har brug for, siger Maziyar Nesari.

Undervejs har han selv oplevet at være bindeled mellem universitet og virksomhed på en måde, som begge parter har haft gavn af. Universitetet råder fx over laboratorier, som virksomheden ellers ikke har adgang til, og tilsvarende har han bragt viden og kontakter fra industrien ind i andre forskergrupper på AAU.

Ud og se, hjem og tænk 

Endelig har der været et betydeligt personligt udbytte:

- Samtidig med at jeg har haft mulighed for at være en del af forskerholdet på universitetet, har jeg fået praktisk erfaring og er kommet ud i verden. Jeg har fået beskidte fingre og mærket tung maskinindustri på nærmeste hold, og det har været en stor del af oplevelsen, at FLSmidth kunne tilbyde det. Kombinationen har styrket min analytiske sans og givet mig et stort netværk både i industri- og forskerkredse, som jeg kan trække på, forklarer Maziyar Nesari.

Som bestyrelsesmedlem i ErhvervsPhD- og Postdoc Foreningen er han aktiv fortaler for de to ordninger. En af hans og foreningens mærkesager er at sikre den dobbelte tilknytning til vidensinstitution og virksomhed, fordi det er hele grundtanken.

- Der var så meget cementviden i mit eget projekt, at jeg nok sad 60 procent af tiden i virksomheden og 40 procent på universitetet. Fordelingen kan variere, men det er vigtigt, at man både er på universitetet og på virksomheden, så man inspireres to steder fra. Ellers går meningen tabt, mener Maziyar Nesari.