AAU logo
Økonomi & tidsforbrug ved erhvervsPhD

Økonomi & tidsforbrug ved erhvervsPhD

Innovationsfonden yder tilskud til ErhvervsPhD-projektet i tre år, og som virksomhed modtager du i løbet af denne periode en række tilskud, som minimerer dine udgifter til ErhvervsPhD-projektet.

Dine tilskud

Som virksomhed kan du få:

  • Op til 17.000 kr. om måneden i tre år i tilskud til kandidatens løn, dog højst 50% af bruttolønnen
  • Op til 100.000 kr. (over hele perioden) til kandidatens deltagelse i projektrelevante konferencer, kurser, der ikke finder sted på værtsuniversitetet samt ophold på udenlandske universiteter og lignende
  • Op til 122.000 til ophold ved værtsuniversitetet (kun hvis universitetet ikke ligger i samme land som værtsvirksomheden)

Tilskuddene fra Innovationsfonden afregner man bagud for hver sjette eller tolvte måned. For virksomheder med under 250 ansatte kan der indsendes regnskab hver tredje måned. Det mindsker presset på især mindre virksomheder, der ikke har udlæg for en lang periode.
 

Lav en forventningsafstemning

Det er vigtigt, at alle involverede parter i et ErhvervsPhD-projekt, dvs. virksomheden, kandidat og universitetet, ved projektets begyndelse laver en grundig forventningsafstemning. I den forbindelse skal I blandt andet fastlægge, hvordan kandidaten skal fordele sin tid mellem universitetet og virksomheden. Al erfaring viser, at en indledende forventningsafstemning er essentiel for et godt ErhvervsPhD-projekt.

 

Vi hjælper dig i opstarten

Kontakt Aalborg Universitets 
Matchmaking-sekretariat
Tlf. 9940 8090
E-mail: match@aau.dk